Der er udviklet hjælpemidler, så borgere kan være selvhjulpne når de skal tage støttestrømper af og på. Der findes forskellige modeller af hjælpemidlet afhængig af borgerens funktionsevne.
Erfaringer
Borgerne er overvejende positive over for hjælpemidlet. De fleste borgere er blevet selvhjulpne, hvilket eliminerer behovet for hjemmepleje, når støttestrømper skal tages af og på. Der er også nogle borgere, der har haft behov for bedre instruktion i, hvordan hjælpemidlet benyttes. En udfordring har været at de borgere, der er vant til at hjemmeplejen kommer i forbindelse med af- og påtagning af støttestrømper, kan savne det sociale samvær, som de havde med plejepersonalet, selvom de har fået større frihed. Hjælpemidlet visiteres af sygeplejerskerne.
Elektroniske nøglesystemer anvendes i boliger, hvor der kommer plejepersonale, men hvor borgeren ikke selv kan åbne døren for plejepersonalet. Randers kommune afprøver forskellige typer af elektroniske nøglesystemer.
Ruko Cliq
I ca. 600 boliger på fritvalgsområdet og ca. 400 af pleje- og ældreboliger er der siden 2010 anvendt elektroniske nøgler, når plejepersonalet skal besøge borgere, der ikke selv kan åbne døren. Den anvendte nøgle er af mærket Ruko Cliq. Nøglesystemet består af en låsecylinder og nøgle, der er elektronisk, hvor der i nøglen er et batteri. Hver nøgle kodes til de døre den skal kunne låse op. Den enkelte medarbejder får sin egen nøgle med egen identitet, som man kan sige er den enkelte medarbejders ”fingeraftryk”.
Erfaringer med Ruko Cliq
Med Ruko Cliq har hjemmeplejen kun én nøgle til alle boliger på ruten eller plejecentret. Det betyder, at der ikke skal ledes efter den rigtige nøgle og risikoen for at forlægge en nøgle mindskes. Det giver også borgeren større tryghed, da dette eliminerer behovet for en nøgleboks, hvor der er risiko for indbrud. Der opstår dog udfordringer, hvis nøglen bliver væk, da det medfører at alle nøglecylindere, som den forsvundne nøgle har adgang til, skal kodes om på den fysiske adresse, hvilket medfører en væsentlig arbejdsressource.
Tunstall - Bluetooth
Der findes et elektronisk nøglesystem, der helt eliminerer behovet for en nøgle, når borgeren får besøg af hjemmeplejen. Det fungere ved, at der på indersiden af døren placeres en boks, der kan låse døren op, når den aktiveres via bluetooth. Hjemmeplejen anvender en app på deres arbejdstelefon til at åbne døren med et bluetooth-signal.
Erfaringer med tunstall - Bluetooth
Fordelen ved dette system er, at der ikke er en nøgle, der kan forlægges eller blive væk. Der er heller ikke nogen nøglecylinder, der skal udskiftes, da boksen sættes på døren som den er. I afprøvningen af dette elektroniske nøglesystem er der dog opstået nogle problemer. Hvis flere modtagere af hjemmepleje bor i samme opgang, kan app’en have svært ved at finde den rigtige dør. Det tager derfor ekstra tid for hjemmeplejen at komme ind til rette borger, når sådanne problemer opstår. Der udvikles og evalueres fortsat på systemet.
Der er etableret kaldeanlæg i alle plejeboliger og i de fleste ældreboliger. Der anvendes forskellige tekniske løsninger, hvilket er begrundet i forskellige behov, men også i at der sker teknologisk udviklinger over tid. Det grundlæggende princip er at beboeren kan aktivere et kald til plejepersonalet. Løsningerne kan være en træksnor eller en trykknapfunktion på et armbånd, en halskæde eller en kombination af flere. Kaldet modtages af plejepersonalet på en bærbar enhed.
Erfaringer
Kaldemuligheden er med til at styrke trygheden, idet beboeren kan komme i kontakt med plejepersonalet uanset tid og sted. Det giver tryghed for beboeren og kan reducere ressourcer, når beboeren har mulighed for at tilkalde plejepersonale.
Tiltaget er en telemedicinsk løsning til hjemmemonitorering til borgere med KOL.
Det er en landsdækkende udrulning af monitorering som først er rettet mod borgere med svær KOL. De fælles nationale mål er, at borgere med KOL oplever:
- Færre indlæggelser og ambulante besøg,
- Øget behandlingskvalitet, fleksibilitet og tryghed i hverdagen og
- Øget sygdomsmestring gennem let anvendelige telemedicinske løsninger
Den nationale udrulning sker i løbet af 2019, og der er arbejdes både landsdækkende, regionalt og kommunalt på at opbygge en fremtidssikret hjemmemonitering, som på sigt også kan omfatte andre kronikerområder.
LIVA health care er en digital sundhedsplatform, der kan benyttes af borgere og relevant sundhedsfagligt personale. Herigennem kan sundhedspersonale løbende støtte og motivere borgeren til at omlægge livsstil eller styre og kontrollere borgerens sygdomsforløb.
I Randers Kommune anvendes LIVA primært med et forebyggende sigte ift. borgere, der ønsker vægttab. Dette projekt er påbegyndt i efteråret 2017.
En loftlift anvendes i forflytninger af borgeren, fx når borgeren skal i eller ud af sengen. Loftliften er en skinne, der sidder på tværs af to andre skinner, der er monteret på væggen. Når liften anvendes, kan den således dække et helt rum. Borgeren løftes i et sejl fra et sted i rummet til et andet. Randers Kommune har afprøvet loftlifte på fritvalgsområdet.
Erfaringer
Der er mange borgere, der pga. loftliften er gået fra to til én hjælper i forbindelse med forflytninger. Herudover har den øgede fokus på inddragelse af borgeren i egen forflytning i de fleste situationer også medført en reduktion af personaleressourcer. Oplevelsen blandt borgerne er, at loftliften giver øget tryghed bl.a. fordi, at de selv kan være inddraget i processen af egen forflytning.
Planlægningstavler er et redskab medarbejderne benytter. På planlægningstavlerne kan medarbejderne orientere sig om opgaver og tiltag ved borgerne. Planlægningstavlerne hænger i personalerum, så personlige helbredsoplysninger på borgerne ikke er tilgængelige for uvedkommende personer. Planlægningstavlerne er afprøvet flere steder i Randers Kommune.
Erfaringer
De steder, hvor planlægningstavler er ophængt er der gode resultater. Medarbejderne siger det giver dem et overblik over det samlede borgergruppe. Det er også tidsbesparende, da de ikke skal åbne programmer eller sidde med computer eller Ipad for at få et overblik over borgernes aktiviteter den pågældende dag.
Denne velfærdsteknologi kan vaske og tørre brugerens intime dele efter toiletbesøg. Et skylle tørretoilet har indbyggede skylle tørrefunktioner. Funktionerne kan være indbygget i selve toiletkummen, men også være påsat som et bidet i stedet for et traditionelt toiletsæde. Toilettet er tilsluttet vand og strøm. Det er muligt at indstille skylle- og tørrefunktionerne, så det er tilpasset borgeren.
Det er muligt at tilpasse og programmere funktioner såsom vandtemperatur, tørretid og vandstråle-område til den enkelte bruger. Betjeningsenheden kan enten sidde på selve toilettet, eller være en løs fjernbetjening.
Erfaringer
Resultaterne af anvendelsen af skylle tørretoiletter i Randers Kommune er overvejende positive. Med et skylle et tørretoilet er borgeren mere selvhjulpen og har ikke behov for hjælp til at komme på toilet. Det betyder, at borgeren kan gå på toilet, uden at skulle inddrage plejepersonale, hvilket opleves som mindre grænseoverskridende. Herforuden er det mere hygiejnisk og har mindsket antallet af urinvejsinfektioner. Erfaringer viser dog, at et skylle tørretoilet ikke er det rette match for alle borgere, fx borgere med svære funktionsnedsættelser som demens, da de kan blive utrygge ved toilettet.
I 2012 gennemførte Randers Kommune et projekt, hvor borgere kunne låne robot- og 2 i 1 støvsugere. 76 borgere benyttede sig af tilbuddet om gratis udlån.
Set i lyset af at 2 i 1 støvsugere og robotstøvsugere er blevet almindelige forbrugsgoder, som borgerne i endnu højere grad end tidligere selv anskaffer, blev det vurderet, at udlån udelukkende sker som en del af en rehabiliteringsindsats, som er visiteret gennem visitationsenheden eller ældreområdernes terapeuter. Ankestyrelsen, der gennem principafgørelser fastlægger praksis på området, har efterfølgende defineret robotstøvsugere og 2 i en støvsugere som sædvanligt indbo. Der kan ikke gives støtte til forbrugsgoder, der normalt indgår i sædvanligt indbo.
2 i 1 støvsuger
En 2 i 1 støvsuger er en støvsuger, hvor der både er en gulvstøvsuger og en håndholdt støvsuger i én. Herforuden er støvsugeren ledningsfri.
Erfaringer med 2 i 1 støvsuger
Borgerne var i høj grad tilfredse med 2 i 1 støvsugere, da den er ledningsfri og nem at manøvrere rundt med i hjemmet, fordi den er lettere end en almindelig støvsugere. 2 i 1 støvsugeren har betydet at borgerne i projektet kunne støvsuge som tidligere og dermed gjort dem mere selvhjulpne. Dette har mindsket borgerens behov for hjemmehjælp til rengøring.
Robotstøvsuger
En robotstøvsuger kører selv rundt i hjemmet og støvsuger. Når batteriet er ved at løbe tør, kører robotstøvsugeren selv tilbage i ladestationen.
Erfaringer med robotstøvsuger
Det var oplevelsen at robotstøvsugeren havde svært ved at køre rundt i hjem, hvor der står mange møbler og ligger gulvtæpper. Herudover har den også problemer med at køre over dørtrin. Vurderingen var, at robotstøvsugere egnede sig bedst til hjem, hvor der ikke lå gulvtæpper eller stod mange møbler.
Talegenkendelse er et medarbejderredskab, hvor medarbejderen skal diktere i stedet for at skrive. Talegenkendelsesprogrammet overfører det dikterede til det valgte program.
Erfaringer
Erfaringerne viser, at talegenkendelse kan være nyttigt for de medarbejdere, der i forvejen skriver meget, såsom sygeplejersker, terapeuter og administrative medarbejdere, der sidder i kontormiljøer og skriver meget dagligt. Projektet viste, at talegenkendelse var tidsbesparende for den sidste gruppe. SOSU-hjælpere og assistenter, havde derimod ikke de samme gode erfaringer af systemet bl.a. fordi talegenkendelsen ikke var mobil og fordi de ikke brugte det så ofte, at det gav et tilstrækkeligt ressourcebesparende potentiale. Ift. implementering af talegenkendelse er vurderingen, at det skal implementeres ved medarbejdere i administrative kontormiljøer, og at det skal benyttes jævnligt, for at brugeren kan anvende det optimalt.
Der findes forskellige teknologiske hjælpemidler til borgere med demens og udviklingen heraf opleves stor i disse år. Det kan eksempelvis være døralarmer, trædemåttealarmer, positionsmeldere og GPS-funktioner.
Kommunen visiterer tryghedskald og demenssikring efter kvalitetsstandarder. De visiterede demenssikringer fungerer ud fra det grundlæggende princip, at beboeren gennem bevægelsesadfærd aktiverer et forud programmeret kald til plejepersonale eller hjemmeplejen.
Erfaringer
De teknologiske muligheder er med til at styrke trygheden for den demente borger og dennes pårørende. Det kan være i forbindelse med et visiteret demenssikring hvor alarmen går til plejepersonale, eller et privatanskaffet demenssikring, hvor alarmen går til pårørende eller andre med forholdsordre. Herigennem kan det sikres, at den demente ikke bevæger sig ud på egen hånd, hvilket kan skabe forvirring eller være til skade for borgere med demens.
Tele sårbehandling omfatter en internetbaseret sårjournal, kaldet plejenet.dk. Her kan sårsygeplejersken uploade billeder af borgerens sår direkte fra borgerens eget hjem og suppleret med tekst komme i dialog med speciallægen på hospitalet. Relevante aktører hos kommunen, hospitalet og almen praksis har adgang til borgerens patientjournal på plejenet.dk.
Erfaringer
Borgerens transporttid mindskes, da borgeren ikke i samme omfang behøver at besøge praktiserende læge, hospital osv. Herforuden sikrer den fælles adgang til borgerens sårjournal også et koordineret behandlingsforløb for borgeren, hvor de relevante aktører inddrages.
Tryghedsalarmer benyttes af hjemmeplejens nattevagter. Med tryghedsalarmen er det muligt for plejepersonalet at tilkalde assistance, hvis der opstår en situation, hvor der er behov for hjælp. Ved aktivering af alarmen sendes en GPS-position til det mobile natcenter, der reagerer med forholdsordre på opkaldet. Når tryghedsalarmen er aktiveret kan koordinatoren, der sidder på det mobile natcenter, høre hvad der sker og hjemmeplejen kan kommunikere med koordinatoren. Koordinatoren vurderer situationen og reagerer herefter.
Erfaringer
På nattevagter bærer personalet en tryghedsalarm. Det har givet dem større tryghed, når de ved, at hjælpen kun er et tryk væk – også selvom de ikke kommer i faretruende situationer.
Der er forskellige tryghedskaldløsninger på markedet. Det mest anvendte er en mobiltelefon, med de muligheder den indeholder. Andre løsninger kan være specielle tryghedsalarmer, som er opkoblet til pårørende eller private alarmcentraler.
Kommunen visiterer tryghedskald efter kvalitetsstandarder. De visiterede tryghedskald fungerer ud fra det grundlæggende princip, at borgeren fra egen bolig, kan aktivere et kald til hjemmeplejen. Løsningerne kan være en trykknapfunktion på et armbånd, en halskæde, eller en kombination. Kaldet modtages på en bærbar enhed.
Erfaringer
Kaldemuligheden er med til at styrke trygheden, idet borgeren kan komme i kontakt med hjemmeplejen uanset tid og sted. Det giver tryghed for borgeren og kan reducere ressourcer, når borgeren har mulighed for at tilkalde personale.
På kommunes korttidspladser på døgngenoptræning og træningshøjskolen er der opsat træningsmonitors på værelserne. Når en borger opholder sig på en korttidsplads fx. i forbindelse med rehabilitering/genoptræning, kan borgeren tilgå udvalgte træningsprogrammer herigennem.
Erfaringer
Der er erfaret flere fordele ved de opsatte træningsmonitors. Træningsmonitoren giver borgeren mulighed for at træne når man vil. Det giver også mulighed for bedre træning, da borgeren ikke skal lave sine øvelser ”alene”, men kan motiveres at træningsvideoen. Det er bl.a. blevet mere tidsbesparende for ergoterapeuter og borger.
Videokonference er et redskab som medarbejderne bruger til intern og ekstern kommunikation f.eks. ved møder mellem medarbejdere, eksterne fagfolk, interessenter o. lign.
Skype for Business
Skype for Business er et redskab til videokonference, der primært anvendes i administrationen. Det være når der skal afholdes møder, at medarbejderen kan konferere via Skype for Business og dermed deltage i mødet uden at være fysisk til stede, eller blot en-til-en når afstand og tid gør arbejdstiden mere effektivt.
Erfaringer med Skype for Business
Resultatet er, at der spares tid på transport – tid der kan anvendes på andre arbejdsopgaver. Det har også betydet, at medarbejdere i højere grad kan deltage i relevante møder, da omkostningerne herved (i form af fx transporttid) er stærkt minimeret, og ressourcer frigives til andre formål.
Jabber
Jabber er et redskab til videokonference, der primært anvendes mellem nattevagter i hjemmeplejen, ældrecentre og natcentret. Dette kan være når, der ønskes faglig sparring om en borgeres tilstand eller under pludseligt opståede situationer, der kræver ekstra hjælp eller råd.
Erfaringer med Jabber
Det er vurderingen, at Jabber udfases med tiden og Skype i højere grad vil overtage den funktion, som Jabber har i dag.
Virtuel hjemmepleje foregår mellem borgeren og hjemmeplejen eller sygepleje via en skærm. Borger og hjemmepleje kommunikerer med hinanden gennem et virtuelt skærmbesøg, hvor hjemmehjælperen fx husker borgeren på at tage sin medicin, spise, eller giver tryghed ved personlig plejesituationer f.eks. ved opkald før og efter en badesituation. Virtuel hjemmepleje erstatter således et fysisk besøg uden at borgerens visiterede indsats forringes.
Erfaringer
Ultimo 2017 er der omkring 145 borgere, der modtager virtuel hjemmepleje. Målsætningen er, at der i 2019 er 220 borgere med en skærm, hvor der i gennemsnit er minimum ét opkald pr. dag, pr. borger. Virtuel hjemmepleje er et meget tidsbesparende tiltag. Der anvendes oftere kortere tid på det virtuelle ”besøg” sammenlignet med det fysiske og der spares tid på transport ud til borgeren. Herudover er der mange positive tilbagemeldinger fra borgerene.
På alle plejecentre er der etableret wifi-dækning. Dette giver plejepersonalet mulighed for, at dokumentere ved og med borgeren og derved bedre og mere effektive arbejdsgange. Det etablerede wifi giver ligeledes mulighed for at tilkoble forskellige velfærdsteknologier, og der tilbydes et gæste-login for pårørende og frivillige, som besøger centrene.
Erfaringer
Wifi-dækningen har betydet at plejepersonalet kan dokumentere hos borgeren og dermed sparre tid. Det giver også anledning til mere præcis dokumentation, da plejepersonalet kan indtaste med det sammen fremfor at dokumentere for flere borgere i samme ombæring. Herudover kan plejepersonalet også tilgå borgerens journal sammen med borgeren og fx se borgerens medicinskema.