Randerskonferencen

Randerskonferencen tematiserer i 2020 arbejdet med den tidlige indsats på dagtilbuds- og det specialiserede område for børn under skolealderen og deres familier.

Randerskonferencens tema

Tidlig indsats bliver løbende sat på dagsordenen som et af de vigtigste arbejdspunkter på både det almene og specialiserede område rettet mod børn under skolealderen. Ledere og medarbejdere fra dagtilbud, PPR og familieområdet arbejder alle med ‘tidlig indsats’ for at fremme børns livsmuligheder og for at forebygge, at problemstillinger eskalerer.

Om Randerskonferencen

På konferencen præsenterer de to internationalt anerkendte oplægsholdere Susan Hart og Brenda Taggart deres højaktuelle forsknings og erfaringsbaserede viden. Psykolog og ph.d. Susan Hart vil holde et spændende oplæg om arbejdet med den neuroaffektive pædagogik. Den erfarne britiske børneforsker, Brenda Taggart, vil fortælle om højkvalitetsdagtilbuds betydning for børns livsmuligheder.

Der vil endvidere være lejlighed til at høre mere om relevante faglige erfaringer fra Randers Kommune, der kan give inspiration til egen praksis.

Konferencedeltagere

Som konferencedeltager får du indblik i og bud på, hvordan praksis i dagtilbud i samarbejde med PPR og familieområdet arbejder med afsæt i både neuropædagogik og forskning omkring høj kvalitet. Konferencen henvender sig til ledere og medarbejdere fra dagtilbud, Sundhedsplejen, PPR og familieområdet i hele landet.