I forhold til familier og børn kan der tilbydes et kortere samtale forløb med den fremskudte socialrådgiver for at sikre en hurtig og forbyggende indsats omkring familien. Andre eksempler på opgaver for den fremskudte socialrådgiver:
- Samtaler med børn der har det svært pga. forældrenes skilsmisse.
- Samtale med forældre der er blevet skilt og ønsker hjælp for at skabe en bedre kommunikation og dialog.
- Samtale med forældre der har svært ved at sætte grænser for deres børn.
- Afklarende forløb hvor forældre og dagtilbud ser forskellig adfærd hos barnet.
Ønsker man som forælder anonym rådgivning fra en fremskudt socialrådgiver, dvs. at man ikke ønsker at oplyse navn eller skole, kan man bede om en tid i Åben Anonym Rådgivning.
I forhold til personale i dagtilbuddene er den fremskudte socialrådgiver tilgængelig med:
- Sparring og generel information omkring sagsforløb, lovgivning mv.
- Vejledning og rådgivning vedr. lovgivningen om eks. underretningspligt samt proceduren omkring at lave en underretning vedr. bekymring for et barn.
I forhold til personale på skolerne er de fremskudte socialrådgivere tilgængelige med sparring og generel information omkring sagsforløb, lovgivning mv. Eksempler på opgaver for den fremskudte socialrådgiver:
- Vejledning og rådgivning vedr. lovgivningen om eks. underretningspligt samt proceduren omkring at lave en underretning vedr. bekymring for at barn.
- Sparring med personalet omkring bekymring for en unges høje fraværsprocent samt samtale med den unge og/eller forældrene omkring årsagen til fraværet og handlemuligheder.