Overvåget samvær tilbydes, hvor det er vurderet nødvendigt af hensyn til det anbragte barns eller den unges sundhed eller udvikling. Støttet samvær skal så vidt muligt medvirke til at løse de problemer, som har været årsag til anbringelsen af barnet eller den unge med henblik på at støtte forældrene i at varetage omsorgen ved en eventuel hjemgivelse eller i samvær med barnet eller den unge under anbringelsen.
Det støttede samvær har til formål at barnet eller den unge vedligeholder forbindelsen til familien og netværket. Samværet skal tilrettelægges i en sådan grad, at barnet eller den unge også på længere sigt har mulighed for at skabe og bevare nære relationer til forældre og netværket. Ved støttet samvær medvirker støttepersonen (familiekonsulenten-/familiestøtten) til at sikre tryghed hos barnet under samværet samt giver forældrene bistand, råd og vejledning og kan facilitere aktiviteter samt konflikthåndtering.
Familiekonsulenten udarbejder samværsbeskrivelser for de enkelte samvær. Dette blandt andet da, de kan være en hjælp for forældrene til at udvikle/forbedre samværet og kontakten med deres anbragte barn/samværsbarn. Samvær forgår i Familiehuset, hos forældrene, eller andet efter aftale. Samværet aflyses kun i yderste tilfælde fra Familiehusets side, og der er altid tilkoblet en primær—og sekundær samværskonsulent.
Forløb efter aftale.