Tilbuddet tager sit afsæt psykoedukation og gruppesamtaler.
Gruppesamtalerne tager udgangspunkt i forskellige forståelser af ADHD problematikken.
Via erfaringsdeling bearbejdes det diagnostiske forløb (eller forestående udredning) ligesom mulig sorg, frustration eller lettelse over barnets diagnose bliver behandlet.
Herudover er der mulighed for at etablere netværk med andre ligestillede og få konkrete redskaber til brug i hverdagen.
Med etableringen af grupperne skabes der mulighed for, at forældre kan få svar på nogle af de spørgsmål, der naturligt presser sig på, når man har et barn/ung med en ADHD -diagnose/problematik.
Som forældre kan man også få vejledning til løsninger af konkrete situationer.
Målgruppe: Forældre til børn med ADHD diagnose/eller problematik.
Forløb: 10 gruppemøder af 2,5 time en hverdag hver 14. dag.
To individuelle samtaler ved opstart og afslutning.
Gruppeledere er familiekonsulenter med erfaring i arbejdet med familier med ADHD problematikker.
Visitation
Telefon: 8915 8203
Omstilling: 8915 8200
Familiehusets adresse
Infanterivej 33, 8930 Randers NØ
Børn og familie – udførerområdet, Familiehuset, tilbyder kvalificerede divergerende gruppeforløb og kurser for både børn, unge og forældre. En af grundene til, at Familiehuset satser på gruppetilbud og kurser er, at netop det at møde ligesindede og udveksle erfaringer om lignende problemstillinger har vist sig at være til stor glæde og gavn for gruppedeltagerne/kursisterne. Alle gruppeledere og undervisere i Familiehuset har en pædagog-social- og/eller psykologfaglig baggrund. Ligesom alle gruppeledere og undervisere i Familiehuset er uddannede gruppeledere i gruppemetoden (udviklet af Ken Heap) ved Albatros, Århus