Bygge- og anlægsaffald

Sortering, håndtering og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald.

Som bygherre er du ansvarlig for at dit bygge- og anlægsaffald bliver håndteret korrekt, uanset om du får bygget hus, renoverer eller laver en tilbygning.

Du skal screene, evt. kortlægge og anmelde dit bygge- og anlægsaffald, hvis du skal renovere, nedrive eller bygge nyt og:

  • der opstår mere end 1 ton affald.
  • du skal skifte termoruder, der er produceret mellem 1950 og 1977.

Husk at søge nedrivnings-, byggetilladelse m.v., hvis dit byggeri kræver det. Se mere om byggeri her.

Gebyr for konkret anvisning af affald fra erhvervsvirksomheder

Har du byggeaffald der ikke er genanvendeligt, og ønsker at bortskaffe det på anden vis end beskrevet i Randers Kommunens regulativ for erhvervsaffald, er der indført et gebyr for kommunens opgave med anvisningen.

Takster i 2023:

  • Opstartsgebyr pr. anmeldelse :173,50 kr. Dette omfatter oprettelse af sag, journalisering, fakturering m.v.
  • Gebyr for konkret sagsbehandling, beregnet som medgået tid pr. påbegyndt kvarter, med en timetakst på 494,00 kr.

Gebyret er lovbestemt i Affaldsaktørbekendtgørelsen ifølge § 18 stk. 3.

Hav dit MitID klar. Du vil blive bedt om det, når du skal logge ind.

Når anmeldelsen er modtaget, anviser Randers Kommune dit affald. Har du spørgsmål til ansøgningen, kan du skrive til os på affald@randers.dk.

Så skal affaldet deklareres inden aflevering på Randers Affaldsterminal. I boksen 'Affaldsdeklaration' kan du se mere om, hvordan du gør og hvordan du får hjælp.

Der kan være en sagsbehandlingstid på op til 5 arbejdsdage for accept af modtagelse af affaldet.