Hvad skal vi sortere?

Kommunale enheder skal sortere affald som i de private husstande - selvfølgelig skal vi det!

Det er et lovkrav, at vi skal sortere mere og bedre.

Og det skal vi både, når vi er på arbejde, i skole, i børnehaven og derhjemme.

Alle kommunale institutioner og virksomheder skal derfor være tilknyttet en ordning for indsamling af:

  • Papir
  • Pap
  • Emballage af hård plast, glas og metal
  • Madaffald
  • Restaffald
  • Farligt affald og elektronikaffald
  • Mad-og drikkekartoner, blød plast samt tekstilaffald

Frem til maj 2024 er vi i en overgangsperiode, hvor mad-og drikkekartoner, blød plast og tekstilaffald kan afleveres til genanvendelse enten via storskraldsordningen eller på genbrugspladserne.
I løbet af 2024 bliver det heldigvis nemmere, for til den tid kommer der en ekstra affaldscontainer til det ”nye”, så I nemt kan komme af med det hele på institutionens/arbejdspladsens adresse.

Til den tid skal de forskellige typer affald også opdeles lidt anderledes end nu.

Fra maj 2024 skal affaldet sorteres på følgende måde:

  • Papir og pap
  • Pap (i særskilt container)
  • Metal og glas
  • Hård og blød plast samt mad-og drikkekartoner
  • Madaffald
  • Farligt affald inkl. elektronikaffald
  • Tekstiler
  • Restaffald

UDENDØRS:

Er I tilmeldt den kommunale affaldsordning, leverer Affald & Genbrug de forskellige udendørs affaldscontainere, som I skal bruge for at kunne sortere i de 10 affaldstyper.

De 2 og 4-hjulede affaldscontainere leveres i løbet af marts-april 2024.

Har I undergrundscontainere, vil de blive ombygget i løbet af efteråret 2023. I vil blive kontaktet forud for ombygningen.

Benytter I en anden affaldsaktør end Randers Kommune, kontakt da venligst dem og lav en aftale vedr. de affaldscontainere, I mangler.

INDENDØRS:

I forhold til skraldespande til affaldssortering indendørs, så skal I selv sørge for at indkøbe og afholde udgifterne til det.

Se eventuelt fif til at komme godt i gang her. 

Genbrug kommunale institutioner      
  Mindre institutioner, børnehaver og lignende - svarende til en almindelig husstand, maks 1 ekstra beholder 378,00 472,50
  Skoler og andre større institutioner - med flere beholdere til de enkelte fraktioner - maks 3 beholder af hver slags. 1.134,00 1.417,50
  Meget store institutioner - med flere beholdere til de enkelte fraktioner - mere end 3 beholdere til enkelte fraktioner / undergrundsbeholdere 1.800,00 2.250,00

Du kan se priser på de andre affaldstyper her.

Affald udover det affald, vi indsamler ved kommunale institutioner og virksomheder, skal naturligvis også sorteres og afleveres på kommunens genbrugspladser eller via storskraldsordningen. Det kunne eksempelvis være:

  • Ituslået porcelæn
  • Flamingo
  • Byggematerialer
  • Inventar