Miljøkasse

Miljøkassen er til opbevaring og transport af farligt affald. Bor du i villa kan du bestille en miljøkasse - helt kvit og frit.

Hvis din husstand har egen skraldespand, kan du få kassen hentet af skraldemanden.

Hvad må du putte i miljøkassen?

I kassen kan du komme små bøtter og flasker med farligt affald, batterier (i en pose), elsparepærer, småt elektronikaffald mv. Affaldet skal være forsvarligt emballeret. Har du ikke mere den originale emballage, kan du i stedet sætte en mærkat på, der tydeligt fortæller, hvilke type affald det er. Så kan personalet på modtagerstationen se, hvad de har med at gøre.

Sådan får du kassen tømt

Kassen må højst veje 4 kg. Når kassen er fyldt op, stiller du kassen på låget af din beholder til restaffald (eller restaffald/madaffald), den dag du skal have hentet restaffald.

Hvis din husstand ikke har egen skraldespand, skal du aflevere kassen til skraldemanden personligt. Skraldemanden tager kassen med og stiller en ny, tom kasse til dig.

Hvem kan få en miljøkasse?

Alle enfamiliehusstande i Randers Kommune kan få en gratis miljøkasse. Bor du i etageejendom kan du eller din vicevært tilmelde jer Ordningen for afhentning af farligt affald.

Ja tak, jeg vil gerne bestille en gratis miljøkasse