Hvorfor skal vi have en ny affaldsordning?
Vi sorterer allerede de fleste af affaldstyperne, men vi mangler at sortere blød plast, drikke- og fødevarekartoner, pap og tekstilaffald.
Der er der ikke rum nok i de nuværende beholdere til den øgede sortering, så derfor får alle enfamiliehuse fremover 3 beholdere:
Beholder 1: Todelt til madaffald og restaffald
Beholder 2: Todelt til hård plast/ blød plast/ drikke- og fødevarekartoner og glas/metal
Beholder 3: Udelt til papir/pap.
Etageejendomme og større bebyggelser skal også sortere affaldet i 5 rum. Her vil der komme en affaldsbeholder til hver affaldstype.
Som det fremgår, indsamler vi ikke tekstilaffald. På nuværende tidspunkt kender vi ikke retningslinjerne for, hvordan det skal indsamles. Indtil Miljøstyrelsen har meldt det ud, kan du aflevere de udslidte tekstiler på genbrugspladsen - selvfølgelig i en klar sæk.