Hvis affaldsskakterne i din ejendom ønskes erstattet af en anden affaldsordning, skal du ikke søge byggetilladelse efter bygningsreglement BR18 til nedlæggelse af affaldsskakterne.
Hvis der i forbindelse med etablering af anden affaldsordning opføres skure, overdækninger eller lignende, skal der søges byggetilladelse ved kommunen.
Anden affaldsordning
Affald & Genbrug skal altid tages med på råd i forbindelse med valg af anden affaldsordning. Kontakt affald@randers.dk eller tlf. 8915 1617.
Du kan blandt andet læse mere om muligheder og krav ved etablering af undergrundscontainere til restaffald, madaffald, emballage og papir på Affald & Genbrugs hjemmeside.