Inden du køber en varmepumpe, skal du overveje, om det er den rigtige løsning i forhold til din nuværende opvarmning - og i forhold til de muligheder, der ellers er i det område, hvor du bor.
En varmepumpe kan være den rigtige løsning, hvis du:
- ikke har mulighed for at blive tilsluttet fjernvarme
- har et gammelt olie- eller naturgasfyr, der trænger til at blive udskiftet
- har elvarme
Der findes tre typer af varmepumper. Væske til vand-varmepumper, luft til vand-varmepumper og luft til luft-varmepumper.
Varmepumpeliste
Køb en varmepumpe med Energistyrelsens varmepumpeliste. Så er du bl.a. sikker på, at det er en af de mest energieffektive på markedet - og at den er egnet til det danske vejr.