MU har især fokus på at videns dele, herunder formidle best practise og give inspiration til, hvordan IT kan bruges didaktisk til at understøtte de faglige mål. Et andet væsentligt formål er at give skoler og dagtilbud en samlet indgang til de bedste gratis initiativer og ressourcer på nettet.
Hvad står EMU for?
Navnet EMU stod oprindeligt for ’Elektronisk Mødested for Undervisningsverdenen’, men er de senere år bare brugt som kaldenavn for portalen.
Målgruppe
EMU er primært for undervisere og pædagoger, der kan anvende portalens indhold til forberedelse, gennemførelse og udvikling af undervisning og læring. Sekundær målgruppe er børn, unge og voksne i en læringssituation.
EMU-grundskole er henvendt specifikt til elever, forældre, skoleledelse og forvaltning gennem særlige målgruppeindgange, der fremhæver relevant viden, vejledning og inspiration til brugeren.
Stop Madspild er et tilbud til de ældste elever i folkeskolen om at arbejde journalistisk og projektorienteret med et af tidens helt store paradokser: Madspild.
For selvom det slider på både økonomi og miljø, hælder hver dansker årligt 47 kilo mad direkte ned i skraldespanden. Det svarer til, at vi - alene i Danmark - kasserer mad til en hel million mennesker - hver dag.
Stopmadspild.dk - Materialer til tværfaglig undervisning om madspild i 7.-9. klasse
Hvert år i en hel uge i april tager over 100.000 danskerne ud i naturen og samler affald med Danmarks Naturfredningsforenings affaldsindsamling. Affaldsindsamlingen er for både skoler, institutioner og helt almindelige danskere.
Børnene samler affald i naturen fra mandag til fredag i en uge i april og om søndagen er det familier og andre privatpersoner, som tager ud med skraldesækken. Affaldsindsamlingen er en hyggelig og social måde at give naturen en hånd på.
Formålet er at rydde op og holde naturen ren og formidle ny og nyttig viden om affald, minimering, håndtering og genanvendelse.
På Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside kan du blandt andet læse om den årlige affaldsindsamling.
Henkastet affald er et stort problem i Danmark. Alt fra slikpapir og cigaretskod til dåser og fastfoodemballage flyder i byerne, langs vejene, på stranden, i skoven og alle andre steder, hvor mennesker færdes.
Det generer borgerne. Det generer turisterne. Og det generer de virksomheder, der ser emballagen fra deres produkter som affald i naturen.
Udover, at affald er generende at se på, har det også mange skadelige effekter, når det ligger de forkerte steder. Dyr og mennesker kan komme til skade, ressourcer, der kan genanvendes kan gå tabt og naturen kan lide skade.
Hold Danmark Rent er et program under Friluftsrådet, som arbejder for at forebygge henkastet affald i naturen.
Find inspiration til undervisning og aktiviteter om henkastet affald på hjemmesiden for Hold Danmark Rent.