Hæderspriser og årsnåle

Randers Kommune uddeler hvert år priser til idrætsudøvere, som har opnået særlige præstationer. Der er også årsnåle til frivillige, der har udøvet en frivillig indsats.

Hæderspriser

Randers Kommune og de Samvirkende idrætsklubber i Randers uddeler hvert år priser i forbindelse med fejringen af årets idrætstalenter. Der er priser til udøvere og ledere og trænere fra folkeoplysende foreninger, uanset om det er idræts- eller spejderforeninger m.m. Der gives også 10.000 kr. i en initiativpris til en forening.

Læs mere om hæderspriserne her.

Årsnåle

Årsnålen er indført af Folkeoplysningsudvalget i Randers Kommune, som gerne vil takke de mange frivillige i foreningslivet for deres store uegennyttige indsats.

Årsnåle gives til personer, der i henholdsvis 25 eller 50 år har været frivillig i en folkeoplysende forening. Det behøver ikke være i den samme forening, og det behøver ikke være uafbrudt, blot der er tale om en indsats gennem i alt 25 år eller 50 år.

Du kan indstille en frivillig til nålene, hvis I opfylder følgende kriterier:

  • Din forening skal være godkendt i Kultur og Fritidsafdelingen som folkeoplysende forening.
  • Den frivillige har brugt 25 eller 50 år af sit liv på frivilligt arbejde i en eller flere folkeoplysende foreninger (det behøver således ikke være i samme forening).
  • Det er foreningen, der indstiller den frivillige.
  • Det er foreningen, der uddeler årsnålen til den frivillige.

Send en mail til fritid.kultur@randers.dk med oplysning om:

  • hvor mange "25 årsnåle" og "50 årsnåle", I har brug for.
  • om I selv henter dem på Laksetorvet, eller vi skal sende dem.
  • hvis vi skal sende nålene samlet til foreningen, skal I oplyse en adresse.