Bliv frivillig

Der er mange muligheder for at gøre en forskel som frivillig. Uanset hvilket område, du interesserer dig for, og hvor meget tid du har at give, er der god brug for din hjælp.

Gør en forskel som frivillig

At være frivillig er mange ting, og der er masser af muligheder, uanset hvilken interesse du har - og hvor meget tid du ønsker at bruge på det frivillige arbejde. 

Der er brug for frivillige på mange områder

 Du kan her læse om de mange forskellige områder, hvor du kan arbejde som frivillig og blive klogere på, hvordan du kommer i gang.

Der er selvfølgelig også andre områder, hvor man kan være frivillig. Finder du ikke, hvad du søger, kan du prøve at søge via Frivilligjob.dk

Du har også mulighed for at kontakte Frivilligværket, der er det lokale frivilligcenter i Randers. Frivilligværket kan hjælpe dig i gang med at blive frivillig ved at rådgive dig om kommunens mange foreninger og tilbud. Frivilligværket kan også hjælpe dig med at etablere en ny forening eller et projekt.

Du kan læse mere om Frivilligværket på deres hjemmeside www.frivilligvaerket.dk eller kontakte dem på telefon 2942 1922 / 2916 1921.

Hvordan vælger du det rette frivilligjob for dig?

Når du overvejer at være frivillig på et område eller en specifik opgave, skal du blandt andet overveje følgende:

  • Hvorfor vil jeg være frivillig?
  • Hvilket område brænder jeg for - eksempelvis kulturlivet, naturen, idræt, spejder, børn, ældre, psykiatrien?
  • Hvad synes jeg er sjovest - at sætte nye ting i gang, at lave løbede driftsopgaver der får hjulene til at rulle, administrative eller praktiske opgaver eller opgaver med ledelse?
  • Hvor hyppigt har jeg tid og lyst til at hjælpe?
  • Hvor langt vil jeg køre efter det?