Søndagscafé

Kom og vær med i vores søndagscafé i Lene Bredals gade.

Hvem er vi?

Vi er en gruppe borgere, der har erhvervet hjerneskade. Vi bor i et bofællesskab i Lene Bredahls gade. Weekenderne er for lange, så vi har sammen med medarbejderne etableret en søndagscafé.

I Søndagscaféen mødes vi over en kop kaffe og et stykke kage. I søndagscaféen har vi altid et tema, ofte har vi også gæster/foreninger med udefra. De viser det frem, de brænder for.

Hvem er du som frivillig?

Du er en person, som har lyst til have et par hyggelige timer med os. Det har stor betydning for os, at vi er flere om at dele gode oplevelser. Du er også velkommen til at forslå og byde ind med temaer til vores café. Vi håber også, at du vil deltage i det praktiske fx med at lave kaffe.

Der vil være en ansat tilstede i caféen, og du vil have en ansat medarbejder fra bostedet som kontaktperson, hvis du har spørgsmål eller andet.

Hvor meget tid skal du bruge?

Kom gerne en søndag om måneden. Vi mødes hver søndag fra 14-16. Du forpligter dig ikke til at komme hver gang. Vi aftaler fra måned til måned, hvornår du kan komme.

Hvad får du ud af det?

Du får kendskab til os som målgruppe og dermed udvidet dit CV. Du bliver en del af et hyggeligt fællesskab. Du møder andre frivillige. Du får kaffe og kage. Du får et frivilligbevis, der kvalificerer dine fremtidige ansøgninger, når du søger jobs/uddannelse.

Kontakt

Hvis dette har skabt din interesse, så kontakt Anette Astrup, pædagog i Boligerne Lene Bredahlsgade.

Mail: anette.astrup@randers.dk

Telefon: 51 54 14 62

Adresse: Lene Bredahls gade 9, 8900 Randers C