For at få arbejdsløshedsdagpenge skal du:
- være registreret som arbejdssøgende fra den første dag, du er ledig.
- have været medlem af en a-kasse i mindst ét år.
- have fået indberettet mindst 273.504 kr. (2025) 263.232 kr. (2024) til indkomstregistret inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er beløbet 182.340 (2025) 175.488 kr. (2024). Du kan medregne A- og B-indkomst samt overskud af selvstændig virksomhed. Du kan dog pr. måned højst medregne 22.792 kr. (2025) 21.936 kr. (2024), hvis du er fuldtidsforsikret, og 15.195 kr. (2025) 14.624 kr. (2024), hvis du er deltidsforsikret.
- hvis din dagpengeret er udløbet, og du skal genoptjene retten til dagpenge: Du skal have fået indberettet mindst 1.924 løntimer inden for de sidste 3 år, hvis du er fuldtidsforsikret. Hvis du er deltidsforsikret, er timetallet 1.258 timer.
- hvis du ikke opfylder det almindelige indkomstkrav, kan du optjene ret til dagpenge, hvis du samlet set har haft et skattemæssigt overskud fra din selvstændige virksomhed på minimum 273.504 kr. (2025) 263.232 kr. (2024) inden for de sidste 5 år.
- stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder bl.a., at du skal søge og kunne overtage arbejde med dags varsel.
- have et fyldestgørende og godkendt CV, senest to uger efter du er tilmeldt som ledig i jobcentret.
Din a-kasse kan fortælle dig mere om betingelserne for ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Beskæftigelseskonto
De timer, som du får udbetalt løn for, efter du er begyndt at modtage dagpenge, vil blive registreret på en ”beskæftigelseskonto”. Din a-kasse registrerer timerne på grundlag af oplysninger om:
- løntimer, som din arbejdsgiver har indberettet til indkomstregistret
- B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
De registrerede timer kan benyttes til at forlænge din dagpengeperiode og/eller til at optjene et nyt beskæftigelseskrav.
Hvor langt tid har jeg ret til dagpenge?
Du har ret til at få dagpenge i 2 år inden for 3 år. Det er den såkaldte ’referenceperiode’. Dit dagpengeforbrug bliver opgjort i timer, og inden for 3-årsperioden har du samlet set ret til 3.848 timers dagpenge. De timer, som du har ret til dagpenge for, falder bort, hvis du ikke når at afvikle dem inden for referenceperioden. Referenceperioden på 3 år kan forlænges, fx hvis du har været syg eller været på barsel.
Hvis du er nyuddannet – dimittend – har du kun ret til dagpenge i sammenlagt et år inden for en periode på 2 år. Det betyder, at du samlet set har ret til 1.924 timers dagpenge inden for 2-årsperioden.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Forlængelse af din dagpengeperiode
Hvis din dagpengeperiode er udløbet, har du ret til at forlænge dagpengeperioden på baggrund af:
- løntimer, som du har haft, siden du begyndte med at modtage dagpenge.
- siden du begyndte med at modtage dagpenge: B-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag omregnet til timer, og som ikke indgår i opgørelsen af en selvstændig virksomheds overskud eller underskud.
Hver arbejdstime forlænger din dagpengeperiode med 2 timer. De ekstra dagpengetimer skal du bruge inden for denne periode, der bliver opgjort som 3 gange antallet af de timer, du har arbejdet. Du kan højst optjene 962 timer, som vil give dig ret til et 1.924 timers ekstra dagpenge inden for en periode på halvandet år.
Eksempel
Du har arbejdet 100 timer, inden din ordinære dagpengeperiode på 2 år er udløbet. Det giver dig ret til dagpenge i yderligere 200 timer. De 200 timer skal du afvikle inden for en periode på 300 timer. De 300 timer bliver omregnet til 2 måneder. De 200 timer skal du afvikle inden for de 2 måneder – hvis de ikke er afviklet, falder de bort.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere om reglernes betydning for dig.
Dagpenge er skattepligtige og bliver udbetalt bagud for én måned. Du skal udfylde et dagpengekort for hver måned, du skal have udbetalt dagpenge for. Pengene overføres som udgangspunkt til din NemKonto.
Karens
Når du modtager dagpenge, vil du som udgangspunkt få karens hver 4. måned. Karens består i, at dine dagpenge bliver nedsat med værdien af én dagpengedag.
Du kan imidlertid undgå karens, hvis du er i job i løbet af de 4 måneder. Hvis du er fuldtidsforsikret, skal du have arbejdet i mindst 148 timer. Hvis du er deltidsforsikret skal du have arbejdet i mindst 97 timer.
Afkortning af dagpengeperioden
Din dagpengeperiode afkortes med én måned, hvis du inden for de sidste 8 år har modtaget dagpenge i 4 år. Afkortningen sker i din nuværende dagpengeperiode. Hvis du har under én måned tilbage af din nuværende dagpengeperiode, sker afkortningen i en evt. efterfølgende ny dagpengeperiode. Hvis du efter udløbet af din nuværende dagpengeperiode har ret til en forlængelse af din dagpengeperiode, kan afkortningen også foretages i din forlængelsesperiode.
For at have ret til dagpenge skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det afgør din a-kasse, om du gør. For at være til rådighed skal du bl.a.:
- aktivt søge arbejde med fuld arbejdstid
- være tilmeldt som ledig og have kontakt til dit jobcenter
- oprette et CV på Jobnet.dk, som skal godkendes senest 2 uger efter tilmelding på jobcentret.
- have bopæl og opholde dig i Danmark
- kunne og ville overtage arbejde dagen efter, at arbejdet er henvist af jobcenteret eller a-kassen
- kunne og ville møde til samtaler og tilbud dagen efter, du har modtaget indkaldelsen
- selv booke dine samtaler inden for en fastsat frist
- deltage i kurser og andre tilbud, der øger mulighederne for at få arbejde.
Ikke at være til rådighed
Du står ikke til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis du fx er syg, ikke er aktivt jobsøgende, ikke ønsker et fuldtidsarbejde eller kun vil arbejde på bestemte tidspunkter eller for en bestemt arbejdsgiver eller arbejdsplads.
I de tilfælde mister du retten til arbejdsløshedsdagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder – eller indtil årsagen til, at du ikke står til rådighed, er bortfaldet. Det er fx tilfældet, hvis du var syg og derfor ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet i en periode.
Du kan forsætte med at modtage din ydelse under de første 14 dages sygdom, hvis du er fuldt ledig og modtager af dagpenge.
Du skal melde dig syg hos din a-kasse på første sygedag. Du kan også sygemelde dig første sygedag hos jobcenteret eller på Jobnet.
Krav til jobsøgning
Senest efter 2 ugers ledighed bliver du indkaldt til en jobsamtale i din a-kasse. Her påbegynder du sammen med a-kassen en personlig plan, ”Min Plan”, og I udarbejder individuelle ”Krav til jobsøgning” for dig. ”Kravene til jobsøgning” danner udgangspunkt for a-kassens vurdering af, om du er til rådighed på arbejdsmarkedet.
Registrering af jobansøgningsaktiviteter i joblog
Du skal dokumentere din jobsøgning ved løbende at registrere jobsøgningsaktiviteter og uploade ansøgninger i joblog på Jobnet eller i a-kassens eventuelle egen digitale joblog.
Du skal uploade det antal jobansøgninger i jobloggen, som din a-kasse har besluttet. Det skal du, for at a-kassen og jobcenteret kan vejlede om, hvordan du eventuelt forbedrer din jobsøgning, og så de samtidig kan vurdere kvaliteten af din jobsøgning.
A-kassen kan forlange, at du uploader kopier af samtlige ansøgninger i en bestemt periode. Det kan ske, hvis a-kassen er i tvivl om, hvorvidt din jobsøgning er tilstrækkelig og realistisk.
Hvis du er ledig, er medlem af en a-kasse og har ret til dagpenge, kan du have ret til 6 ugers jobrettet uddannelse.
Hvem kan deltage?
Du har ret til at deltage, hvis du enten er ufaglært, eller har en – faglært – erhvervsuddannelse eller tilsvarende uddannelse, eller hvis du har en uddannelse på erhvervsakademiniveau og samtidig har en erhvervsuddannelse eller en uddannelse, der kan sidestilles med det. Du har ikke ret til 6 ugers jobrettet uddannelse, hvis du har en uddannelse på højere niveau.
Det er din a-kasse, der afgør, om du har ret til 6 ugers jobrettet uddannelse. Derfor er det også dem, du skal tale med og sende ansøgning til, hvis du ønsker at gøre brug af ordningen.
Hvilke kurser kan jeg deltage i?
Jobrettet uddannelse består af kurser, som kan vælges inden for en erhvervsgruppe. Det er muligt at søge kurser, der varer op til i alt 6 uger. Du skal vælge en erhvervsgruppe på den landsdækkende positivliste. Når du har valgt en erhvervsgruppe, kan du vælge kurser inden for den.
Positivlisten er en liste over erhvervsgrupper og kurser, der giver de bedste muligheder for at komme i job. Listen bliver revurderet hvert år, så den afspejler de aktuelle jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Positivlisten kan du finde på star.dk:
Hvornår kan jeg deltage?
Du har ret til at deltage i kurser efter 5 ugers ledighed, hvis du opfylder ovenstående betingelser. Nogle kurser på positivlisten, som er særligt relevante, kan du deltage i fra første ledighedsdag. Disse kurser er markeret på listen.
Er du under 25 år, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 6 måneders ledighed. Er du 25 år eller derover, skal du afslutte dit forløb under 6 ugers jobrettet uddannelse inden for de første 9 måneders ledighed.
Du skal lægge dit CV på Jobnet.dk. Hvis du ikke gør det senest 2 uger efter din registrering som arbejdssøgende, risikerer du at miste retten til arbejdsløshedsdagpenge.
Selvforskyldt ledig
Du er selvforskyldt ledig, hvis du fx:
- uden gyldig grund opsiger dit arbejde
- selv er skyld i afskedigelsen
- uden gyldig grund afviser at tage et arbejde, der henvises af jobcenteret eller a-kassen, eller udebliver fra en jobsamtale med en arbejdsgiver om et henvist arbejde
- uden gyldig grund afslår eller afbryder et tilbud.
Gyldige grunde til at opsige arbejde eller afslå arbejde eller tilbud
Du kan sige dit arbejde op, afslå et arbejde eller afslå eller ophøre i et tilbud uden at få karantæne, når du har en gyldig grund. Det kan fx være, når du opfylder en af betingelserne:
- du har lægeattest på, at du ikke kan udføre dit arbejde på grund af sygdom, og du har gjort rimelige forsøg på at få et andet arbejde på arbejdspladsen
- du har ikke mulighed for at få passet børn, der kræver særlig pleje.
Du skal være opmærksom på, at selvom du har en gyldig grund, skal din a-kasse altid vurdere, om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kontakt din a-kasse, inden du opsiger dit arbejde eller afslår et arbejde eller et tilbud mv. Så ved du, om det får konsekvenser for din dagpengeret.
Karantæne
Hvis du ikke har en gyldig grund, er du selvforskyldt ledig, og du får en karantæne. Det betyder, at du mister dine dagpenge i 3 uger.
Bliver du selvforskyldt ledig 2 gange inden for 12 måneder, mister du retten til dagpenge, indtil du som fuldtidsforsikret har haft mindst 300 timers arbejde inden for en sammenhængende periode på 3 måneder.
Kontakt a-kassen på forhånd
Din a-kasse kan oplyse dig om konsekvenserne, hvis du afslår et arbejde eller et tilbud, eller hvis du siger op.
Du kan ikke få dagpenge fra din a-kasse de første 2 dage efter, at du er blevet afskediget eller hjemsendt fra arbejdet. I stedet skal din arbejdsgiver betale dig dagpengegodtgørelse – såkaldte ’G-dage’ – de første 2 dage, hvor du er helt eller delvis ledig.
Du har kun ret til G-dage, hvis du er medlem af en a-kasse og har været ansat som lønmodtager.
Din arbejdsgiver skal betale G-dage, hvis du opfylder en eller flere af betingelserne:
- Du bliver afskediget af grunde, du ikke selv er skyld i
- Du bliver hjemsendt
- Du ophører med opgave- og tidsbestemt ansættelse og lignende
- Du bliver sat på arbejdsfordeling efter den almindelige ordning
- Du får nedsat din arbejdstid.
Din arbejdsgiver skal ikke betale G-dage, hvis du selv siger op.
Som nyuddannet – dimittend – har du ret til dagpenge, en måned efter du har afsluttet din uddannelse. Som udgangspunkt skal uddannelsen være en af disse:
- en erhvervsmæssig uddannelse, der er normeret til at vare mindst 18 måneder
- en erhvervsgrunduddannelse i henhold til lov om erhvervsgrunduddannelse
- en integrationsgrunduddannelse i henhold til lov om integrationsuddannelse – IGU
- en erhvervskandidatuddannelse påbegyndt efter 1. juli 2018 i henhold til lov om universiteter.
For at få ret til dagpenge som dimittend, skal du:
- have bestået Prøve i Dansk 2 med en karakter på mindst 02 på 7-trins-skalaen eller en danskprøve på et tilsvarende eller højere niveau, eller
- have fået indberettet mindst 600 løntimer som fuldtidsforsikret og 400 løntimer som deltidsforsikret i 12 måneder inden for de seneste 24 måneder.
Du skal søge om optagelse i en a-kasse, senest 2 uger efter du har afsluttet uddannelsen. Du kan tidligst blive optaget fra den dag, du har gennemført uddannelsen.
Som nyuddannet modtager du dagpenge med en fast sats, der afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger.
Hvis du bliver ledig, efter at du har afsluttet din værnepligt, kan du modtage dagpenge med den såkaldte dimittendsats, såfremt du opfylder de almindelige krav, der stilles for at få dagpengeret, dvs. krav vedrørende indkomst og anciennitet. Størrelsen af satsen afhænger af, om du er forsørger eller ikke-forsørger. Du kan dog have ret til en højere sats, hvis du var i job inden værnepligten.
Lønarbejde samtidig med supplerende dagpenge
Hvis du er lønmodtager, kan du få supplerende dagpenge, hvis du arbejder på nedsat tid og i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Er du ansat med opsigelsesvarsel, skal din arbejdsgiver udstede en frigørelsesattest, før du kan få supplerende dagpenge. En frigørelsesattest er en erklæring fra arbejdsgiveren om, at der ses bort fra opsigelsesvarslet, hvis du får arbejde med længere arbejdstid.
Hvis du afleverer attesten til a-kassen, senest fem uger efter du er begyndt på arbejdet, får du udbetalt supplerende dagpenge fra ansættelsens første dag. Hvis du ikke afleverer attesten inden fem uger, kan du først få supplerende dagpenge fra den dag, hvor a-kassen modtager attesten.
De timer, du har arbejdet, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge timerne til at:
- genoptjene din ret til dagpenge
- genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger
- undgå karens hver 4. måned.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse samtidig med supplerende dagpenge
Hvis du driver selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse, kan du også have ret til supplerende dagpenge, hvis du i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage dagpenge. Det vil blandt andet sige, at du skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i normalt omfang.
Du har ret til supplerende dagpenge i 2 situationer, samtidig med at du driver selvstændig virksomhed:
- Dels hvis du har drevet en virksomhed ved siden af dit lønmodtagerjob, forud for, at du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
- Dels hvis du starter en selvstændig virksomhed op, efter du er blevet indplaceret i dagpengeperioden.
De timer, du bruger på at arbejde i virksomheden, bliver modregnet i dine dagpenge.
Du kan bruge det overskud, din virksomhed giver, til at:
- genoptjene din ret til dagpenge
- genoptjene din ret til supplerende dagpenge eller til at forlænge din ret til supplerende dagpenge med op til 12 uger.
Din a-kasse afgør, om du har ret til dagpenge samtidig med drift af selvstændig virksomhed som bibeskæftigelse.
Du kan få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger.
Du kan som hovedregel ikke få dagpenge, hvis du deltager i uddannelse. Der er dog enkelte undtagelser, hvis du samtidig er parat til at overtage arbejde og aktivt søger arbejde.
Du kan uden at miste dagpengene deltage i blandt andet:
- undervisning under 20 timer om ugen, hvis uddannelsen ikke berettiger til SU, når den udbydes som heltidsuddannelse
- traditionel aftenskoleundervisning
- folkeskolens 8.-10. klassetrin
- enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen på gymnasialt niveau.
Du kan dog ikke deltage i en ph.d.-uddannelse på deltid. Der er dog visse undtagelser fra denne regel.
Kontakt din a-kasse, hvis du vil vide mere.
Du kan overgå til et særligt seniormedlemskab, hvis du er medlem af en a-kasse og har nået folkepensionsalderen. Du skal give din a-kasse besked om, at du ønsker at blive seniormedlem, inden udløbet af den måned, hvor du når folkepensionsalderen. Seniormedlemskabet gælder fra den efterfølgende måned.
Du kan også optages som seniormedlem i en a-kasse uden at være medlem i forvejen.
Et seniormedlemskab giver dig kun ret til hjælp til og vejledning om jobsøgning. Medlemskabet giver dig ikke ret til ydelser efter lov om arbejdsløshedsforsikring mv.
Du skal afmelde dig, hvis du som ledig kommer i arbejde og ikke skal modtage dagpenge længere.
Ved afmelding logger du ind på Jobnet.dk og vælger menupunktet ’Planer og aftaler – Til- og afmelding’:
Du skal sende din klage over din a-kasses afgørelse til din a-kasse senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen. Giver a-kassen dig medhold i din klage, får du direkte besked fra a-kassen. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal a-kassen sende din klage videre til Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CKA). Det skal a-kassen gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.
Du skal være opmærksom på, at en klage, der sendes videre til CKA ikke forlænger nogen frister, med mindre de beslutter det. Det betyder, at den afgørelse, a-kassen har truffet, gælder frem til det tidspunkt, hvor der falder en afgørelse fra CKA.
Hvis du ønsker at klage over CKAs afgørelse, kan du inden 4 uger indbringe afgørelsen for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Du skal sende klagen til CKA. Giver CKA dig medhold i din klage, får du direkte besked fra CKA. Men hvis de ikke giver dig medhold, skal CKA sende din klage videre til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg. Det skal CKA gøre senest 4 uger efter, de har modtaget din klage.