Ved kommunesammenlægningen blev det administrativt besluttet, for at harmonisere forskellig praksis, at der ikke gives merudgiftsgodtgørelse, dvs. godtgørelse for udgifter ved deltagelse i tilbud og virksomhedspraktik op til 24 kilometer (§176 i Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats). Det betyder, at kontant-, overgangsydelses- og uddannelseshjælpsmodtagere, personer i jobafklarings- og ressourceforløb, selvforsørgende og unge under 18 år ikke længere kan få merudgiftsgodtgørelse for udgifter forbundet med at deltage i tilbud (uddannelse, kurser, virksomhedspraktik og nytteindsats). Godtgørelsen har været brugt til at dække udgifter til transport op til 24 kilometer.