Er du på dagpenge kan du være i virksomhedspraktik i op til fire uger, og du kan i princippet starte i en virksomhedspraktik allerede fra din første ledighedsdag.
For dimittender på dagpenge er der mulighed for at komme i virksomhedspraktik i op til otte uger. Muligheden er forbeholdt ledige nyuddannede med en kort videregående uddannelse. Har man haft ordinært arbejde efter uddannelsen, kan praktikperioden dog højst vare op til fire uger.
Du har ret til virksomhedspraktik, du selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Er du på kontanthjælp kan du komme i virksomhedspraktik i 13 uger og i nogle tilfælde længere.
Du har ret til virksomhedspraktik, du selv har fundet, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Arbejdsskade
Anmeldelsesblanketten skal efter udfyldelse indsendes til jobcentret, der herefter sender den videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, som behandler sagen.
Du finder blanketten til anmeldelse af skade sket i tilbud om virksomhedspraktik her.
Tingsskade
Har praktikanten forvoldt skade på andre personer eller andres ejendele, kan arbejdsgiveren anmelde skaden til Jobcentret. Herefter vurderer jobcentret om skaden er omfattet af kommunens erstatningspligt.
Som udgangspunkt kræver det i følge dansk erstatningsret, at praktikanten har handlet groft uagtsomt eller forsætligt for at praktikanten, og dermed Randers kommune er erstatningsansvarlig.
Arbejdsgiveren vil blive anmodet om at udfylde vedhæftede skadesanmeldelse, da vi har brug for en tilkendegivelse fra arbejdsgiverens forsikringsselskab om, om skaden dækkes der. Såfremt arbejdsgivers forsikring ikke dækker skal afslaget medsendes sammen med vedhæftede skadesanmeldelse.
Vær opmærksom på, at det også fremgår af skadeanmeldelsen, at der skal fremsendes fotos af skade og skadested sammen med anmeldelsen.
Du finder blanketten til anmeldelse af skade her.
Send din anmeldelse til
Jobcenter Randers
Regimentvej 10
8930 Randers NØ
att.: Vivi Bak