Randers kommune kan i særlige tilfælde dispensere fra dette forbud.
Ansøgning om tilladelse til indgreb i et beskyttet naturområde skal sendes til:
Randers Kommune
Plan, By og Natur
Laksetorvet
8900 Randers C
Ansøgningen skal være begrundet. Angiv på et kort, hvad ansøgningen omfatter og anfør matrikelnummer.
Der gives normalt kun tilladelse til indgreb, hvis der er tale om særlige omstændigheder, hvis indgrebet er af naturmæssigt underordnet betydning, eller hvis indgrebet efter en samlet vurdering medfører en forøgelse af naturindholdet i området.
Der gives normalt ikke dispensation til indgreb, der er begrundet i landbrugsmæssige, økonomiske eller rekreative interesser.
Det kræver ikke tilladelse at opretholde den drift (f.eks græsning), der hidtil har været på arealet, men driften må ikke intensiveres (f.eks ved gødskning på hidtil ugødskede naturområder).
Sagsgang
Når ansøgningen er modtaget, foretages en besigtigelse - evt. med ansøgeren.
Områdets naturtilstand, sammenhæng med øvrig natur og indgrebets konsekvens for naturområdet bedømmes.
Dette lægges til grund for en foreløbig vurdering, som sendes til ansøgeren. Ansøgeren har 14 dage til at kommentere den foreløbige vurdering.
Afgørelse
På baggrund af den foreløbige vurdering og ansøgerens evt. kommentarer træffer kommunens afgørelse:
- Om områdets naturstatus (begrundelse for, at området er omfattet af loven).
- Om det ansøgte.
- Hvis der gives en tilladelse til det ansøgte, vil denne ofte indeholde nogle betingelser, der skal opfyldes, hvis tilladelsen skal udnyttes.
Klagemulighed
Der kan klages over afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Afgørelsen om områdets naturstatus kan påklages af ejeren af arealet.
Afgørelsen om indgrebet kan påklages af ansøgeren, kommunalbestyrelsen, Naturstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening samt andre foreninger med væsentlig interesse i afgørelsen.
Tilsyn
Randers kommune fører tilsyn med, at tilladelsen overholdes.