Antallet af strandtudser, som blev fundet, var få. Det har fået kommunen til at igangsætte et projekt, som skal være med til at give arten en hjælpende hånd og være med til at sikre strandtudsens fremtidige eksistens i kommunen.
Kommunen har søgt og fået tilladelse fra Naturstyrelsen til at indsamle æg fra strandtudsen, passe dem til de forvandler sig til frøer og så genudsætte dem, et tiltag der er med til at hjælpe bestanden hurtigere på fode, da æggen af en lang række padder er særligt udsatte for at gå til grunde (udtørring, fortæring m.m). Kommunen påbegyndte dette arbejde i 2011.
Kommunen arbejder ligeledes på at give arten et bedre levegrundlag i kommunen. Disse planer rummer etablering af en række velegnede strandtudse vandhuller langs med Randers fjord, fra området omkring Mellerup og ud til Sødring, og herfra videre op imod Mariager Fjord.
Kommunen eftersøgte strandtudsen gennem tre år, i netop dette område, da kommune har informationer om at den tidligere har været i området, eftersøgningen har imidlertid ikke båret frugt, hvorfor bestanden i området frygtes uddød.
Med tilladelsen til at indsamle æggene fra strandtudsen vil kommunen forsøge at genetablere en bestand langs med Randers Fjord.
I juli måned 2012 blev der udsat ca. 1600 individer af strandtudsen. 800 stk blev udsat på lokaliteten ved Gassum hvorfra æggene var indsamlet tidligere på året. De resterende 800 individer var overensstemmelse med den tilladelse kommunen fik fra Naturstyrelsen, blevet udsat i nogle ny etablerede vandhuller ved Sødring, et område der tidligere var en kendt lokalitet for strandtudse.
2013 og frem
Projektet blev afsluttet i overensstemmelse med den tilladelse som Randers kommune har fået, der er nu etableret en lille bestand af strandtudser i vandhullerne ved Sødring.
I årene fremover vil kommunen med mellemrum følge op på udviklingen af bestanden.