Kæmpebjørnekloen er en trussel mod den danske flora i Danmark og alle grundejere har pligt til at bekæmpe planten på egne arealer i overensstemmelse med indsatsplanen.
Randers kommune bekæmper selv bestande på de arealer, hvor kommunen står for den grønne drift og pleje
Bekendtgørelse om bekæmpelse af kæmpebjørneklo
Hvordan ser planten ud
Kæmpebjørnekloen er en indført prydplante uden naturlige fjerner.
Den bliver 2-3 m høj, ofte med 3-fligede, savtakkede blade, der bliver op til 1,5 m lange, brede og næsten glatte.
Stænglen er hul, groft furet og 5-10 cm tyk, rødlige pletter og stive hvide hår.
Den store, smukke endestillede blomsterskærm er over 50 cm i diameter.
Planten kan forveksles med Alm. Bjørneklo og Kvan, der er mindre. Dem kan du lade stå.
Hvor findes planten
Kæmpebjørnekloen vokser især i fugtige enge, moser, langs vandløb og søer.
Den breder sig også langs veje, i haver, i parker, på lossepladser, på skrænter og i skovlysninger.
Planten spreder sig med frø med vinden, i jord der bliver flyttet eller via vandløb hvor frøene flyder afsted med strømmen.
Bliv ved
Bekæmpelsen må ikke opgives, men tilrettelægges så alle planter fjernes.
Koordiner samarbejdet med naboen og få en effektiv bekæmpelse på tværs af skel. Frøstandene skal brændes, ellers vil de spire igen.
Det er et langt og sejt træk, da frøenes spireevne bevares i op til 7 år – derfor er der mange steder, hvor det er svært at se effekten af bjørneklobekæmpelsen fra år til år.
Se mere om kæmpebjørnekloen og bekæmpelsesmetoder på miljøstyrelsens hjemmeside
Pas på!
Saft fra kæmpebjørneklo kan skade hud og øjne. Hvis du får saft på huden, skal du dække huden til og vaske den med vand og sæbe så hurtigt som muligt. Derefter må huden ikke få dagslys i 48 timer. Får du saft i øjnene, skal du skylle dem, beskytte dem med solbriller og søge læge.
Du skal undgå direkte kontakt med planten. Bær altid briller eller visir under arbejdet. Beskyt huden med tøj og brug lange gummihandsker og lange støvler.
Brug også langskaftede redskaber, f.eks. et leblad på et langt skaft, der sikrer afstand til planterne
Vær opmærksom på, at der kan være saft på handskerne eller tøjet, og at du kan få det på huden, når du skifter tøj.
Brug ikke buskrydder med snøre, da snøren får saften fra planterne til at sprøjte rundt.
Hvis du arbejder med sprøjtemidler, skal du også huske, at dette stiller særlige krav til arbejdsmiljø og sikkerhed.
Indsatsplanen
Se også Indsatsplanen for bekæmpelse af Kæmpebjørnekloen i Randers kommune 2012 - 2020