Vådområder

Vådområder skal forbedre forholdene for naturen.

I den våde eng er der sjapvand og engens vandspejl ligger lige under jordoverfladen. I perioder med nedbør kan vådområdets vandspejl ligge over jordoverfladen. I andre tilfælde kan engen være helt vanddækket.

Vådområder er med til at give mere variation og dermed flere levesteder og mere føde til vildt. Allerede kort tid efter etableringen af vådområdet vil faunaen have reageret i form af flere og nye arter. Det tager normalt lidt længere tid før en varieret flora indfinder sig.

Vådområder placeres normalt hvor jorden ikke kan udnyttes til landbrug eller beplantning. Enten fordi jorden generelt er for våd, eller fordi der forår og efterår i perioder står blankt vand på arealet. Det er som regel i lavninger med overfladeafstrømning fra tilstødende arealer, i områder hvor grundvandet står meget højt, eller hvor der er trykvand i jorden.

Det kan også være på steder, hvor jorden har sat sig på grund af tidligere dræninger.

Vådområderne har bl.a. den egenskab, at de ved hjælp af naturligt forekommende bakterier kan omdanne nitrat til luftformigt kvælstof, som er uskadeligt.

Vådområde og lavbundsindsatsen

Kvælstof- og fosforvådområder er med til at reducere mængden af kvælstof- og fosforudledning til de danske kystvande, fjorde og søer, hvor næringsstofferne skaber miljøproblemer. Udtagning af lavbundsjorder bidrager både til sikring af biodiversitet, reduktion af kvælstofudvaskning og lavere udledning af drivhusgasser.

N- og P vådområder

Vådområdeordningerne er tilskudsordninger til at genskabe naturlige vandforhold de steder i landskabet, som er velegnede til det, for derved at mindske kvælstof- og fosforudledningen til eksempelvis indre fjorde. Vådområdeprojekter placeres på lavtliggende landbrugsarealer, som omdannes til natur. Indsatsen sker i overensstemmelse med EU's vandrammedirektiv og er en del af det danske landdistriktsprogram 2016-20, der overordnet set har til formål at skabe vækst og udvikling i landdistrikterne.

Etableringen af kommunale vådområdeprojekter skal som udgangspunkt ske gennem en frivillig aftale med dig som lodsejer. Kommunen vil derfor altid kontakte dig som lodsejer, hvis din ejendom er en del af et muligt vådområdeprojekt. Du har følgende muligheder for at indgå en frivillig aftale: Salg af projektjorden Salg af projektjord med efterfølgende mulighed for at købe ny landbrugsjord Beholde projektjorden med mulighed for at indgå en aftale om 20-årigt tilskud til fastholdelse af vådområde.

Lavbundsområder

Lavbundsordningen er en tilskudsordning til udtagning af lavbundsjorder med det formål at reducere landbrugets udledning af drivhusgasser, reducere udledningen af kvælstof til kystvande og genskabe eller forbedre natur. Udtagningen er målrettet landbrugsjorder på kulstofrige lavbundsjorder, de såkaldte organogene jorder med mindst 12 % organisk kulstof.

Etableringen af kommunale lavbundsområder skal som udgangspunkt ske gennem en frivillig aftale med dig som lodsejer. Kommunen vil derfor altid kontakte dig som lodsejer, hvis din ejendom er en del af et muligt lavbundsområde. Du har følgende muligheder for at indgå en frivillig aftale: Salg af projektjorden Salg af projektjord med efterfølgende mulighed for at købe ny landbrugsjord Beholde projektjorden med mulighed for at indgå en aftale om 20-årigt tilskud til fastholdelse af lavbundsområde.

Den Europæiske Landbrugsfond for udvikling af landdistrikterne

Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Her finder du en liste med de projekter, der er i Randers Kommune. Du kan læse mere om den Europæiske Landbrugsfond her.

Projektet er beliggende i et privat pumpelag ved Nørreåen, pumpelagets ejere henvendte sig til Randers kommune, med interesse for at omdanne det til et vådområde.

Randers Kommune har derfor søgt og fået bevilliget penge til, at igangsætte en forundersøgelse.

Forundersøgelsen er afsluttet og viste at det kunne lade sig gøre at etablere et vådområde i pumpelaget.

Randers kommune er derfor i overensstemmelse med lodsejerenes ønske i gang med at hjemsøge midler til at realisere vådområdet.

Logo

Projektet er beliggende i oplandet til Fussing sø, hvor der iflg. Vandområdeplanen skal findes ca. 109 kg fosfor.

Randers Kommune har derfor søgt og fået bevilliget penge til, at igangsætte en forundersøgelse.

Forundersøgelsen er afsluttet.

Den viste at det ikke var muligt at etablere fosfor tilbageholdelse ved hjælp af oversvømmelse med å vand.

Den omtrentlige afgrænsning af området kan ses her:

Fosfor vådområder ved Fussing Sø

Logo

Projektet er beliggende i Tvede å dalen nedstrøms Tvede by og udad imod fjorden. Der har tidligere været et projekt i dette område som Århus Amt skrinlagde. Det er dette projekt som Randers kommune og en lodsejer har valgt at vække til live igen, det vil blive opdateret og nyplanlagt.

Randers Kommune har derfor søgt og fået bevilliget penge til, at igangsætte en forundersøgelse.

Forundersøgelsen er afsluttet.
Forundersøgelsen viste at det kunne lade sig gøre at etablere et vådområde i dalen.

Logo

Projektet er beliggende i den øverste del af Kåtbæk, det dækker et rørlagt vandløb fra Neder Gassum. Forundersøgelsen er startet op i et forsøg på, at løse en række afvandingsmæssige udfordringer som lodsejerne har i dette område.

Randers Kommune har derfor søgt og fået bevilliget penge til, at igangsætte en forundersøgelse.

Forundersøgelsen er blevet afbrudt da det viste sig at der ikke var interesse blandt mange af de involverede lodsejere.

Logo

Projektet er beliggende i mosen mellem Vasevej og Viborgvej. Projektet er startet op på baggrund af henvendelser fra flere lodsejere i området, som har store udfordringer med afvandingen pga. sætninger af jorden i området samt en øget grundvandstandsdannelse pga. øget nedbør.

Randers Kommune har derfor søgt og fået bevilliget penge til, at igangsætte en forundersøgelse.

Forundersøgelsen er afsluttet, den viste det var muligt at etablere et lavbundsområde indenfor projektafgrænsningen. Til lavbundsområder kræves der 100% frivillighed blandt de involverede lodsejere, det var ikke muligt at etablere en 100% tilslutning til projektet.

Den omtrentlige afgræsning af projektområdet kan ses her:

Lavbundsområder Bjerregrav Mose

Logo

Projektet er beliggende i Asferg Mose, det er igangsat efter at Randers kommune har forespurgt

Randers Kommune har derfor søgt og fået bevilliget penge til, at igangsætte en forundersøgelse.

Der er søgt midler til, at igangsætte en forundersøgelsen.
Den tekniske/biologiske forundersøgelse er udarbejdet og den viste at området desværre ikke kunne leve op til af skæringskriterierne for co2 effektivitet. Det er derfor besluttet ikke at gennemføre den ejendomsmæssige del af undersøgelsen.

Den omtrentlige afgrænsning af projektområdet kan ses her:

Lavbundsområder Asferg Mose

Logo