Du må have ét eller flere fornavne. Der findes regler for, hvad du må hedde eller kalde dit barn. Som hovedregel må du ikke vælge et navn, der kan være til ulempe for dit barn.
Du kan læse mere om navneregler på Familieretshusets hjemmeside.
Du kan finde lister over godkendte fornavne på Familieretshusets hjemmeside.
Ønsker du et navn, som ikke står på listen, skal du i din ansøgning om navngivelse/navneændring begrunde din tilknytning til navnet. Hvis navnet bliver godkendt, skrives det på listen over godkendte fornavne og kan bruges frit af alle.
Har du spørgsmål om navngivelse/navneændring kan du kontakte din lokale præst eller kordegn. Find din lokale præst eller kordegn på sogneportalen.
Er du født i Sønderjylland og har spørgsmål i forbindelse med navngivelse/navneændring kan du kontakte kommunen, hvor du er fødselsregistreret.
Mellemnavne har normalt karakter af et efternavn og står efter fornavn(ene) og inden efternavnet. Du kan have flere mellemnavne.
Der er ikke krav om, at du skal have et mellemnavn. Et mellemnavn kan bortkastes ved navneændring. Et mellemnavn bortfalder, hvis du tager det som efternavn.
Læs mere om hvilke mellemnavne du kan tage på Familieretshusets hjemmeside.
Du kan kun have ét efternavn. Hvis du for eksempel har fået både din mors og din fars efternavn, fungerer det første som mellemnavn og det andet som efternavn. Er der bindestreg mellem navnene, fungerer de 2 navne som ét navn. Læs mere om efternavne på Familieretshusets hjemmeside.
Efternavne, der bliver brugt af flere end 2.000 danskere, kaldes for ”frie efternavne” og kan frit benyttes af alle, der ønsker det. Du kan finde en oversigt over frie efternavne på Familieretshusets hjemmeside.
Du kan sende din klage med bilag til personregisterføreren. Personregisterføreren sender din klage og alle sagens dokumenter til Familieretshuset. Familieretshuset sender dig et brev, når de har modtaget klagesagen.
Personregisterføreren har pligt til at oplyse dig om, hvordan du klager, hvad tidsfristen er, og hvad du kan klage over.
Læs mere om klagemuligheder og hvem der behandler din ansøgning på Familieretshusets hjemmeside.