Søndre Urnebegravelsesplads

Søndre Urnebegravelsesplads i Lykkeshøj Skov ligger i den sydøstlige del af Randers.

Søndre Urnebegravelsesplads i Lykkeshøj Skov er på godt 2500 kvadratmeter og har indtil videre plads til 900 urnegrave.

Indbyggere i Randers Kommune er sikret ret til bisættelse i urnebegravelsespladsen.

Urnebegravelsespladsen er uindviet jord, hvorfor urner fra alle trosretninger kan blive nedsat.

Der er offentlig adgang til urnebegravelsespladsen, men der skal selvfølgelig tilstræbes sømmelig opførsel ved færdsel på urnepladsen.

Randers Kommunes kirkegårdskontor fører protokol og kort over urnebegravelsespladsen samt tilsyn i forbindelse med urnenedsættelser.

Det er muligt at overvære urnenedsættelse på Søndre Urnebegravelsesplads. Det er kirkegårdskontoret, der fastsætter tidspunkt for nedsættelsen, samt hvor urnen skal nedsættes.

Urnegravstederne

Urnegravstederne udlægges som anonyme gravsteder på en halv gange en halv meter.

Urnegravstederne kan ikke reserveres.

Fredningsperioden for gravstederne er 10 år og kan ikke forlænges.

Der må ikke opsættes monumenter eller anden form for udsmykning, mindesmærker eller markering af urnegravstedet. Der må heller ikke være anden beplantning end den for skoven naturligt forekommende.

Søndre Urnebegravelsesplads ligger på Lykkeshøjvej, 8960 Randers SØ.

Kontakt

Kirkegårdskontoret
Nørrebrogade 94
8930 Randers NØ
Telefon: 8915 1694
E-mail: kgd@randers.dk

Åbningstider
Mandag og tirsdag: 10.00-14.30
Fredag: 10.00-13.00