Om Science Camp Randers

Science Camp Randers er et fantastisk tilbud til børn og unge i Randers Kommune med særlig interesse og evner inden for naturvidenskabelige fag.

Formålet med Science Camp Randers er at give børn og unge i Randers faglige udfordringer og oplevelser på et niveau og i nogle rammer, som ikke vil kunne opleves i den daglige undervisning. Samtidig skal der opbygges et socialt netværk blandt eleverne, og der vil blive etableret en faglig talentplejekultur.

Science Camp Randers er et samarbejde mellem C. la Cours Skole, Randers Realskole, Randers Ungdomsskole, Randers Kommune, Randers Statsskole, Paderup Gymnasium og Teknisk Gymnasium Tradium.

De seks forskellige forløb

NYT - pilotprojekt: Camp Mini for de 5-7 årige

Science er også for de mindste børn, og det vægter vi at understøtte i Randers Kommune. Derfor afholdte vi i foråret 2017 for første gang Science Camp Mini for de ældste børn i børnehaven og for de yngste børn i indskolingen. Der arbejdes på at arrangere en ny camp.

Læs mere om Camp Mini her.

Nyt - pilotprojekt: Videnskabsklubben for elever i 4., 5. og 6. klasse

Vil du prøve at være på et miniforskerhold? Være nysgerrig og blive klogere på:

  • For 4. klasse: Primatologi (abernes udvikling) syv tirsdage eftermiddage fra oktober til december af halvanden time på Randers Statsskole.
  • For 5. og 6. klasse: Mikrober (mikroskopiske organismer) syv torsdage eftermiddage fra oktober til december af halvanden time på Tradium HTX.
  • For 5. og 6. klasse: Biodiversitet (biologisk mangfoldighed) syv onsdage eftermiddage fra oktober til december af halvanden time på Paderup Gymnasium.
  • For 5. og 6. klasse: Fysik (Fysik man kan møde i hverdagen - fokus på materialer) syv tirsdage eftermiddage fra oktober til december af halvanden time på Randers Statsskole.

Du undervises af otte senior-juniormentorer fra byens gymnasier og folkeskoler. Læs mere om konceptet på www.videnskabsklubben.dk.

Indbydelser udsendes i august.

Læs mere om Videnskabsklubben for elever i 4. og 5. klasse her.

I foråret 2021 for 4.-6. klasserne: Eksperimenter - programmering - raketbygning

Vil du undersøge dit science-talent i de naturvidenskabelige fag? Så deltag i fire samlinger til foråret. Indbydelse udsendes til skolerne i januar 2021.

Læs mere om tilbuddet for 4.-6. klasse her.

For 7. klasserne: Mad – forædling – forskning

Har du særlig interesse og evner indenfor naturvidenskabelige fag, så deltag i fire samlinger, hvor vi fordyber os i forskning, produktion af biogas og fødevarernes indhold af proteiner, kulhydrater og fedt. Deltag i to eftermiddags- og to heldagscamps, hvor vi fordyber os i forskning, forarbejdning og produktion af fødevarer. Vi besøger Forsøgs- og forskningscenter Foulum Aarhus Universitet.

Indbydelse udsendes til skolerne i januar.

Læs mere om tilbuddet for 7. klasse her.

For 8. klasserne: Vi vil skabe en base i rummet!

Eller vi vil i hvert fald arbejde hen imod den nødvendige viden herfor. Vi vil arbejde med robotteknologi. Fysikkens love udfordres i både laboratoriet og gennem feltarbejde. Der skal bygges raketter, og de skal fyres af. Du får foden inden for på såvel videregående uddannelser som virksomheder og videnskabelige institutioner. Indbydelse udsendes til skolerne i august.

Læs mere om tilbuddet for 8. klasse her.

For 9. klasserne: Science Camp Sorø 

I efteråret afholder vi en 3-dages camp for 9. klasserne. Det hos ScienceTalenterne på Mærsk Mc-Kinney Møller Videncenter i Sorø. Indbydelse udsendes til skolerne i august.

Læs mere om tilbuddet for 9. klasse her.