Samværstilbud Markedsgade

Samværstilbuddet Markedsgade er et visiteret tilbud for mennesker med autismespektrumforstyrrelser.

Samværstilbuddet Markedsgade giver mulighed for socialt samvær med andre mennesker med autismespektrumforstyrrelser.

Samværstilbuddet tilbyder:

  • Socialt samvær med andre mennesker med autisme
  • Et afslappet og trygt miljø
  • Særlig fokus på den enkelte og dennes interesser
  • Understøttelse af den enkeltes evne til at indgå i det sociale fælleskab
  • Altid kaffe/kakao/te og saftevand/vand. Søde sager til filmaften, boller til malerværksted/cafe
  • Lørdagsbrunch med rundstykker, pålæg, æg og bacon, juice, kakao og kaffe

Samværstilbuddet Markedsgade er et visiteret tilbud. Kontakt Fremskudt Rådgivning, hvis du ønsker at ansøge om visitation.

Hvor finder du os?

Samværstilbuddet Markedsgade
Markedsgade 16F
8900 Randers C

Telefon: 2137 9699

Man kan komme til Markedsgade med bybus 3 og 4.

Der er 15 minutters gang fra banegården.

Åbningstider

Mandag: 18.30-21.00

Tirsdag: 18.30-21.00

Onsdag: 18.30-21.00

Fredag: 11.30-13.30

Lørdag: 10.00-14.00 (lukket hver 4. lørdag)

Aktiviteter i Samværstilbuddet Markedsgade

Det kræver tlmelding at deltage i nogle af aktiviteterne. Du kan tilmelde dig på en fysisk seddel lige indenfor hoveddøren eller ved at ringe eller sende en SMS til telefonnummer 2137 9699.

Mandag

Lige uger: Filmaften (kræver tilmelding). Der er søde sager til filmaften. Derudover vil der altid være mulighed for en kop kaffe/kakao/te og saftevand/vand.

Ulige uger: Gameraften

Tirsdag

Lige uger: Netværksgruppe for piger (kræver tilmelding)

Ulige uger: Malerværksted

Onsdag

Mandeaften med film, samtaler om film, spil, pool, dart, computer m.m.

Fredag

Café med mulighed for brætspil, pool, tv, kortspil m.m.

Lørdag

Brunch og f.eks. efterfølgende gåtur i byen, kortspil, tv eller forslag fra borgere (kræver tilmelding). Til brunch serverer vi rundstykker med forskelligt pålæg, æg og bacon, juice, kakao og kaffe.

Hvem møder du?

Jan og Marianne skiftes til at være i huset.

I tilfælde af sygdom eller lignende vil du om aftenen eller til brunch møde en af vores faste vikarer.