Handicapboliger

På handicapområdet er der flere forskellige handicapboliger og derved også forskellige måder at bo på alt afhængig af, hvor meget hjælp og støtte der er brug for.

Der er handicapvenlige boliger rundt omkring i Randers by, store og små bofællesskaber og døgntilbud til svært multihandicappede. I bofællesskaberne har alle sin egen lejlighed med tilknyttede fællesarealer.

Botræningstilbud til unge udviklingshæmmede

Desuden har voksne udviklingshæmmede, der tænker på at flytte hjemmefra, mulighed for at få et botræningstilbud på Bostedet Høvejen. Her vil man bo sammen med andre unge og sammen med dem øve sig i at blive voksen for på sigt måske at kunne klare sig i egen lejlighed eller i et bofællesskab. Botræningstilbuddet er et midlertidig tilbud, hvor man kan bo indtil man er cirka 25 år.

Sådan søger man en handicapbolig

For at søge om en handicapbolig, skal man i første omgang tage kontakt til Socialafdelingen, Voksen i Randers Kommune. Herefter vil det blive vurderet, hvilken type bolig der er brug for. Det er også muligt at søge en bolig, der er handikapvenligt indrettet. I så fald skal man tage kontakt til visitationen på tlf. 8915 2550.