Er du i en jobsituation, hvor din hørenedsættelse er et problem, skal du kontakte din handicapkonsulent fra dit lokale jobcenter, som vil kunne rådgive dig.
Handicapkonsulenten vurderer, hvilken hjælp der skal til i forhold til din jobsituation. Handicapkonsulenten kan henvise dig til Hørecenter Midts specialuddannede hørekonsulenter, som kan hjælpe med:
- Hjælp til indretning af arbejdspladsen. Eksempelvis vurdering af behovet for støjskærme, akustikloft eller belysning.
- Hjælp til at formidle konsekvenserne af hørevanskelighederne til kollegaerne og lederen på arbejdspladsen.
- Justering af høreapparater.
- Rådgivning ift. nye høreapparater så der opnås optimal høreapparatbehandling. Herefter har vi den bedste mulighed for at afhjælpe dig med høretekniskehjælpemidler.
- Udredning og afprøvning af høretekniske hjælpemidler.
- Opsætning af mindre omfattende høretekniske hjælpemidler, f.eks. streamere og FM-udstyr.
- Instruktion i brug af hjælpemidler.
- Undervisning i høretaktikker. Det kan være bevidsthed om støj, afstand til talesignalet og optimal placering i lokalet, hvor der er støj.