Synssamarbejde Midt tilbyder hjælp til børn og unge:
- som er med i Synsregisteret med en varig nedsat synsfunktion, hvor synsevnen er 6/18 (0,33) eller mindre end normalt syn (= 1,0).
- med et meget indsnævret synsfelt (20 grader eller mindre).
- med en hjernebetinget synsnedsættelse.
Hvis der er tvivl, om barnet eller den unge er i vores målgruppe, så er det vigtigt, at I henvender jer til en øjenlæge, så synsevnen kan blive vurderet, inden der tages kontakt til Synssamarbejde Midt.
Hvis øjenlægen tilmelder barnet eller den unge til Synsregisteret, henvises der også til Synssamarbejde Midt.
Synssamarbejde Midt yder synskonsulentbistand efter behov og aftale med forældrene.
Der tilbydes synsfaglig rådgivning i hjemmet og dagtilbud ud fra synsoplysninger fra øjenlægen, barnets funktionelle synsevne, egne ressourcer og udviklingsmæssige potentialer.
Barnets funktionelle syn og kompensationsmuligheder udredes gennem undersøgelser, observationer og samtaler med forældre og fagpersoner, som er tilknyttet barnets hverdag. Herunder vægtes også dagtilbuddets tilgængelighed og barnets mulighed for deltagelse og udvikling i sociale relationer.
Indsatsen kan blandt andet indeholde:
- Udredning af barnets funktionelle synsevne.
- Synsstimulering og brugen af andre sanser.
- Vejledning om synshjælpemidler.
- Indretning af hjem/dagtilbud i forhold til synsnedsættelsen.
- Vurdering og vejledning af behovet for lys.
- Indstilling til kursus på Synscenter Refsnæs og opfølgning på rapport fra opholdet.
Formålet er, at støtte barnets udviklingsmuligheder optimalt gennem en tværfaglig indsats og dialog med barnet og forældrene. Det tilstræbes, at den specialiserede synsfaglige indsats ydes og justeres i forhold til barnets egne udviklingspotentialer.
Barnets overgang til skoleregi foregår i tæt samarbejde mellem synsteamets småbørnskonsulent og skolekonsulent.
Skolekonsulenten tilbyder bl.a. at:
- Informere og rådgive lærerne om elevens synsproblematik
- Undersøge fysiske forhold i undervisningsmiljøet, bl.a. lyssætning og placering i lokalet
- Rådgive lærerne om svagsyns- og blindetekniske undervisningsmetoder
- Rådgive om undervisningsmaterialer, afgangsprøver, eksaminer og lignende
- Rådgive om og afprøve hjælpemidler
- Ansøge om hjælpemidler
- Undervise i brug af hjælpemidler
- Formidle tilbud fra samarbejdspartnere, herunder PPR og Synscenter Refsnæs (i forhold til kurser og tests af børnene) samt Instituttet for blinde og Svagsynede (i forhold til kurser og studievejledning).
Hvem kan henvende sig?
- Børn og unge med varigt nedsat syn som er blevet tilset af en øjenlæge og vurderet til at være i vores målgruppe.
- Forældre eller andre pårørende til svagtseende børn og unge.
- Tværfaglige samarbejdspartnere omkring svagtseende børn og unge.
Når barnet bliver voksen
Når barnet fylder 18 år, er der en række forhold, som ophører eller ændres.