Briller, kontaktlinser og øjenproteser

Har du varige medicinsk-optiske øjenlidelser, kan du muligvis få støtte til briller, kontaktlinser og øjenproteser.

Hvis du mener, at du er berettiget til støtte til briller, kontaktlinser eller øjenproteser, skal du tage kontakt til din optiker/leverandør. Til personlige synshjælpemidler som briller, kontaktlinser og øjenproteser vælger du selv din optiker/leverandør.

Din optiker/leverandør kender lovgivningen på området og ved, hvornår der kan søges om tilskud.

Leverandøren udfylder og sender din ansøgning med relevante oplysninger til Synssamarbejde Midt, som vurderer den og sender en indstilling til din kommune. Hvis du er berettiget til det ansøgte, vil du få tilsendt en bevilling.

Øjenproteser

Ved første henvendelse sendes der ansøgning fra en protesemager til Synssamarbejde Midt.

Når du har fået bevilget én gang, skal du efterfølgende blot ringe til os og bede om en genbevilling.

Acryl- og orbitaproteser har en levetid på ca. 5 år (ofte længere), siliconeproteser har en levetid på ca. 1 år, og glasproteser har en levetid på ca. 2 år.

Tilskud til briller

Der kan søges om brilletilskud til børn under 16 år gennem sygesikringen. Henvendelse skal ske til Borgerservice i din kommune.

Pensionister med helbredstillæg kan søge om tilskud til briller.