Du kan frit vælge, om du vil have hjælpen/maden fra den kommunale leverandør eller fra en af de private leverandører, som er godkendt af kommunen.
Visitationsenheden udleverer oversigt over godkendte leverandører.
Der kan skiftes leverandør med et varsel på løbende måned plus en måned.
En borger som er visiteret til hjælp eller støtte efter § 83, kan selv udpege en person til at udføre opgaverne. Denne person skal godkendes af kommunen.
Frit valg af leverandør af personlige hjælpemidler
Randers Kommune har indgået leverandøraftale med en række leverandører af personlige hjælpemidler.
Hvis en borger får bevilliget et personligt hjælpemiddel, kan borgeren frit vælge leverandør. Man kan dog kun få det beløb til hjælpemidlet, som Randers Kommune har indgået i leverandøraftalen på området.
Har Randers Kommune ikke indgået leverandøraftale på et område, kan borgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning til det bevilgede hjælpemiddel.
Ved indkøb af særligt personlige hjælpemidler skal fakturaen fra den leverandør, som ansøgeren vælger, sendes og afregnes direkte med kommunen. Ansøger hæfter selv for egenandelen, der betales direkte til leverandøren. Det skal fremgå af fakturaen, om ansøgers egenandel er fratrukket.
Randers Kommune har indgået leverandøraftale på følgende hjælpemidler, hvilket betyder, at hjælpemidlerne med fordel kan indkøbes i henhold til disse aftaler:
- Kompressionsstrømper, -handsker, vest
- Brokbind
- Lændebælte og støttekorset
- Skinner og bandager
- Brystproteser
- Paryk
- Ortopædisk fodtøj
- Stomi-materialer
- Diabetes-materialer
Frit valg af leverandør af udlånshjælpemidler
Udlevering af udlånshjælpemidler foregår via Hjælpemiddelhuset Kronjylland, Agerskellet 22, 8920 Randers NV. Der er som udgangspunkt frit valg af leverandør af udlånshjælpemidler.