At blive hel igen

Et gruppeforløb med fokus på at kunne mestre tilværelsen efter chok, traumer og PTSD.

Formål:

At lære at leve igen og ikke kun overleve.

At blive bevidst om dine iboende ressourcer og udvikling af dem

Fokus på accept og mestringsstrategier.

At arbejde med temaer som tabuer, selvopfattelse, selvværd, sociale udfordringer mm.

Højne livskvaliteten for gruppens deltagere.

Indhold:

Oplæg fra gruppeledere (f.eks. hvad er traumer og PTSD, hvad sker der i vores nervesystem når vi udsættes for et traume, hvordan kommer jeg videre og oplever mere tryghed i kroppen igen, hvordan lever jeg mere frit).

Arbejde ved hjælp af kropslige øvelser til at skabe grounding(bevare jordforbindelsen), centrering(at mærke sig selv), energimestring(rumme følelser) og afgrænsning(jeg er mig/du er dig).

Erfaringsdeling og at snakke åbent om det, som er svært i hverdagen.

Fokus på hvad jeg kan gøre anderledes – og hvordan.

Deltagerudtalelser: 

”Et trygt fristed til at tale om problematikker”

”Igennem forløbet har jeg lært og forstået, at jeg ikke behøver at være skamfuldover de reaktioner jeg har haft, da disse reaktioner har været normale svar på et traume”.

 ”Jeg har fået redskaber til at håndtere min hverdag”.

Rammer:

Mødetid:        mandage kl. 8:30-11:00 eller 12:00 – 14:30

Sted:                Lokale 8, indgang B, Psykiatriens Hus, Gl. Hadsundvej 3, 8900 Randers C

Varighed:       15 mødegange a 2½ time - hver uge i 12 uger

Etik/værdier:

For at skabe et trygt rum, at være sammen om egen og andres sårbarhed i, så er det vigtigt at man mødes med respekt og rummelighed. Som gruppedeltager har man et personligt ansvar for det fælles rum. Åbenhed er afgørende for det personlige udbytte, og der er naturligvis tavshedspligt.

Antal deltagere:

Gruppen kan rumme 8 deltagere.

Lukket/åben:

Gruppen er lukket, men der er mulighed for at der tages nye deltagere ind de første 14 dage

Evaluering:

Der evalueres løbende og afslutningsvis med gruppens deltagere.

Økonomi:

Der er ingen egenbetaling.

Forudsætning for deltagelse:

Åbenhed omkring dig selv, din livssituation og personlige udfordringer i forbindelse med egen psykisk sårbarhed.

Parathed til at indgå i proces i forhold til, at arbejde med egne udfordringer og udvikling med andre.

Deltagelse i denne gruppe forudsætter, at du møder op regelmæssigt.

Yderligere information kontakt gruppeledere:

Luan Haskaj                                                                  

Tlf: 40125756                                                                     

Mail: luan.haskaj@randers.dk   

Bitten Syrstad

 Tlf: 24281635                                  

Mail: Bitten.Syrstad@randers.dk