Kvit og fit

Kvit og fit er et gratis rygestopkursus for alle, der kunne tænke sig at kvitte tobakken og samtidig få nye sunde vaner.

Hvad går kurset ud på?

På Kvit og fit bliver rygestoppet koblet til fysisk aktivitet, så du får mulighed for at få nye sunde vaner med i dit rygestop. Træningen tilrettelægges således, at alle kan være med. Træningen kan f.eks. indeholde gåture, elastikker, udendørs træning og træning i et motionscenter. Vi træner ca. 30 minutter hver gang. Kurset varer 5 gange i alt, og vi mødes 2 timer ad gangen. Kurset afholdes i din lokale idrætsforening.

Vi kommer omkring forskellige temaer i undervisningen, som f.eks. motivation, afhængighed, håndtering af rygetrang, hjælpemidler og fastholdelse. Der vil være en fælles rygestopdato efter ca. 2 uger på kurset.

Hvem kan være med?

Alle over 18 år kan være med. Der er ingen krav til din fysiske form. Du skal blot være motiveret for at kvitte tobakken.

Hvad koster det?

Kurset er gratis.

Tilmelding

Du kan tilmelde dig Kvit og fit hos din lokale Sundhedshøjskole eller den Sundhedshøjskole tættest på dig, som udbyder holdet.