Randers Kommune har i alt 20 forskellige skolebusruter.
Køreplanerne laves af Randers Kommune og sendes til Midttrafik inden skoleårets start. Skolebuskørslen i kommunen udføres af forskellige busselskaber, som alle kører under Midttrafik, ligesom de øvrige busser i Region Midtjylland.
Ruterne tilrettelægges ud fra et ønske om at dække skoledistrikterne til de forskellige skoler. De steder, hvor Randers Kommune ikke kan tilbyde befordring med skolebus, kan der være mulighed for befordring på anden vis. Afstanden mellem hjem og skole, samt barnets klassetrin er afgørende for, om det er Randers Kommune, der er ansvarlig for befordring af skolebarnet.
Der er frit skolevalg i Randers Kommune. Du skal dog være opmærksom på, at det ikke er Randers Kommunes ansvar at sikre dit barns transport til og fra skole, hvis du vælger en anden skole end distriktsskolen.
Alle skolebusser i oplandet i Randers Kommune er åbne skolebusser, uden billetteringsudstyr. Alle må benytte busserne i den udstrækning der er plads, og det koster ikke noget.
Alle skolebuskøreplanerne ligger på Midttrafiks hjemmeside.