Du registrerer din parkering ved at indtaste din nummerplade i parkeringsautomaten. Parkeringsvagten kan herefter kontrollere betalingen ved at scanne nummerpladen. Det er derfor vigtigt, at man indtaster det korrekte registreringsnummer.
Du skal tjekke både ind og ud ved vores automater. Udtjekning sker ved at indsætte betalingskortet igen, eller ved at tjekke ud på app’en.
Du behøver ikke tjekke ud ved samme automat, som du tjekkede ind ved. Du kan tjekke ud ved hvilken som helst af vores automater.
Der er 3 forskellige muligheder for betaling ved parkering på kommunale betalingsparkeringspladser.
Kontant
Vær opmærksom på, at ikke alle automater kan modtage mønter. Der vil dog oftest være en automat i nærheden, hvor dette er muligt.
Der kan kun betales med mønter.
Du kan bruge følgende mønter i parkeringsautomaterne:
1 kr. 2 kr. 5 kr. 10 kr. og 20 kr.
Ved brug af mønter, skal du ikke tjekke ud.
Betalingskort
Det er muligt at anvende de fleste danske og udenlandske betalingskort i parkeringsautomaterne.
Det er vigtigt, at du bruger det samme kort ved ind- og udtjekning og husker at vente med at tage kortet ud af automaten til din betaling er registreret.
Mobiltelefon/Smartphone
Randers Kommune har indgået en aftale med EasyPark, ParkPark, ParkOne og ParkMan om betaling for parkering via mobiltelefon. Ordningen forudsætter, at man er tilmeldt EasyPark, ParkPark, ParkMan og/eller ParkOne.
Yderligere oplysninger kan findes på:
www.easypark.dk, telefon: 70 22 12 08
www.parkpark.dk, telefon: 72 30 02 00
www.parkone.dk, telefon: 53 53 01 01
www.parkman.dk, telefon: 89 87 41 34
www.ok.dk/privat/produkter/appen/parkering, telefon: 89 32 24 53
Nogle parkanter oplever at blive trukket 100 kr. for meget ifm. en parkering på en af Randers Kommunes parkeringspladser på grund af en systemfejl.
Har du oplevet dette, skal du rette henvendelse til parkering@randers.dk med følgende oplysninger:
- Navn
- Adresse
- Registreringsnummer
- Sted og tidspunkt for parkeringen.