I whistleblowersystemet kan du anmelde alvorlige forhold, der vedrører Randers Kommune som f.eks. bestikkelse, afpresning, underslæb, regnskabsmanipulation mv. Du kan også anmelde forhold om væsentlig person- eller miljøskade.
Hvem modtager anmeldelserne?
Anmeldelser havner hos whistleblowerudvalget, der består af borgerrådgiveren, stabschefen for staben Politik, Jura og Kommunikation samt en repræsentant fra hoved-MED. Udvalget foretager en indledende vurdering af de oplysninger, som du indgiver. Hvis oplysningerne er alvorlige, og der er mulighed for at oplyse sagen tilstrækkeligt, vil oplysningerne blive videresendt til behandling hos den relevante forvaltningsenhed i kommunen for nærmere undersøgelse. Alternativt iværksætter udvalget selv en undersøgelse af forholdet.
Anonymitet og IT-sikkerhed
Den person, der foretager indberetningen, vælger selv, om han/hun vil foretage indberetningen anonymt. Alle indberetninger indgivet i god tro er beskyttet mod enhver form for repressalier.