Du kan brevstemme i alle kommuner i forbindelse med et valg. Du behøver altså ikke at brevstemme i den kommune, du bor i.
I Randers Kommune er det muligt at brevstemme i Borgerservice fra den 5. oktober. Fra den 26. oktober kan man desuden brevstemme på Randers Bibliotek og i bogbussen.
I Borgerservice kan du brevstemme fra tirsdag den 5. oktober 2021 til og med fredag den 12. november 2021.
Du kan brevstemme inden for Borgerservices almindelige åbningstider, som er:
- Mandag kl. 10.00-17.00
- Tirsdag, onsdag og torsdag kl. 10.00-15.00
- Fredag kl. 10.00-13.00
Derudover holder Borgerservice åbent for at brevstemme lørdag den 30. oktober fra kl. 10.00-12.00, lørdag den 6. november fra 10.00-12.00 og fredag den 12. november fra kl. 09.00-16.00.
Borgerservice ligger på Odinsgade 14, 8900 Randers C.
På Randers Bibliotek kan du brevstemme fra tirsdag den 26. oktober 2021 til og med fredag den 12. november 2021.
Du kan brevstemme inden for Randers Biblioteks almindelige åbningstider, som er:
- Mandag-torsdag kl. 08.00-19.00
- Fredag kl. 08.00-18.00 (fredag den 12. november dog kun fra kl. 08.00-16.00)
- Lørdag kl. 09.00-15.00
- Søndag kl. 10.00-14.00
Randers Bibliotek ligger på Stemannsgade 2, 8900 Randers C
I bogbussen kan du brevstemme fra den 26. oktober 2021 til og med den 11. november 2021.
Brevstemmeafgivningen i bogbussen foregår i henhold til bogbussens almindelige køreplan. Se bogbussens køreplan på Randers Biblioteks hjemmeside.
Det skal du medbringe
Du behøver ikke et valgkort for at kunne afgive din brevstemme, men du skal medbringe legitimation. Legitimation er et sundhedskort, kørekort, pas eller lignende.
Hvis du fortryder din brevstemme
Hvis du fortryder din brevstemme, kan du godt brevstemme igen. Det vil altid være den senest afgivne brevstemme, der tæller med i optællingen af brevstemmer.
Når du har brevstemt, kan du ikke stemme på valgdagen.
Hjælpemidler og assistance på brevstemmesteder
Hjælpemidler til at stemme
Hvis du har brug for hjælpemidler ved brevstemmeafgivningen, kan du brevstemme både i Borgerservice og på biblioteket. Begge steder vil der være et ekstra bredt stemmerum og hæve-/sænkebord, som skal gøre det nemmere at stemme for bl.a. kørestolsbrugere. Herudover vil følgende hjælpemidler være til rådighed:
- En ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten til mindst firedobbelt størrelse.
- En sort pen med en stregtykkelse på mindst 0,7 mm og højst 1,0 mm til brug for afkrydsning på stemmesedlen.
- En ikke-håndholdt lup, der kan forstørre teksten til mindst firedobbelt størrelse.
- En ikke-håndholdt LED-lampe, hvis lysstyrke og farve kan reguleres.
- CCTV hvor skriftstørrelse, kontraster og lysstyrke kan reguleres.
Lup, sort pen og LED-lampe vil dog også være tilgængelig i bogbussen.
Personlig assistance til at stemme
Har du brug for hjælp til at brevstemme, f.eks. fordi du er svagtseende eller har et handicap, kan du få hjælp af to brevstemmemodtagere.
Du kan også vælge at få hjælp af en person, du selv har valgt, i stedet for den ene brevstemmemodtager. I visse tilfælde kan du forlange, at den personlige bistand alene ydes af én person, som du selv har udpeget (og dermed uden at der også medvirker en brevstemmemodtager). Dette vil dog kræve, at to betingelser er opfyldt, nemlig:
- at du udtrykkeligt og utvetydigt tilkendegiver et ønske herom.
- at ønsket er begrundet i en umiddelbar konstaterbar fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.