At etablere et socialøkonomisk selskab adskiller sig ikke fra de procedurer man anvender ved almindelig selskabsetablering.
Gå ind på erhvervsstyrelsens hjemmeside og indtast dine data.
Når du har fået bekræftet dit CVR-nummer går du videre til virk.dk. SØV registreringen er på side 7 under punktet ” Kapitalnedsættelse / RSV”.
Du skal nu uploade 5 dokumenter der beskriver:
- Det sociale formål (virksomhedsvedtægter)
- Dokumentation for CVR-nummer
- Erklæring om uafhængighed af offentligt ejerskab
- Erklæring om, at du vil være inddragende og ansvarlig
- Erklæring om anvendelse af overskuddet
Vi kan tilbyde dig råd og vejledning om, hvordan du kommer i gang, hvilken selskabsform du bør vælge, og hvordan du bliver registreret. Vi kan også hjælpe dig med at formulere ovenstående dokumenter, så din virksomheds sociale formål og anvendelsen af overskuddet afspejler de socialøkonomiske fokuspunkter du ønsker at understøtte. Derudover kan vi eventuelt være behjælpelige med, hvordan du udvikler dit forretningskoncept samt hvilke fonde du kan søge.
Læs mere om socialøkonomiske virksomheder på Rummelig i midts hjemmeside.
https://www.rummeligimidt.dk/socialokonomisk-virksomhed
Hvis du overvejer at starte en socialøkonomisk virksomhed i Randers Kommune, vil vi gerne hjælpe dig. Kontakt Jobcenter Randers Erhverv på tlf. 8915 7990 - så hjælper vi dig videre.