Erhvervsmærkat

Erhvervsmærkatet er til dig, der ofte kommer på genbrugspladserne i Favrskov, Mariagerfjord og Randers Kommune og vil slippe for at betale pr. besøg.

Virksomheder har kun adgang til genbrugspladserne i Favrskov, Mariagerfjord og Randers Kommune med et gyldigt mærkat synligt i forruden.

OBS! Der er nu krav om ekstra sikkerhed ved betalinger online. Det kræver NemID eller sms-kode at betale med kreditkort. Læs mere på Nets' hjemmeside.

Favrskov Forsyning, Mariagerfjord Kommune og Randers Kommune samarbejder om at gøre det lettere og billigere for virksomheder at komme af med deres affald. Samarbejdet betyder, at virksomheder kan benytte genbrugspladserne i alle tre kommuner.

Hvad må du aflevere?

Kommunernes genbrugspladser modtager alt sorteret affald, som ikke er restaffald, madaffald eller uhygiejnisk affald. Hvis dit affald er emballeret, skal det være i gennemsigtig emballage. Affaldet skal være korrekt sorteret, og det skal læsses i de rigtige containere efter skiltningen eller personalets anvisning.

Har du farligt affald, som for eksempel malingbøtter, spraydåser, kemikalier og lignende skal du tilkøbe ”mærkat til farligt affald”. Læs mere om 'Farligt affald' her på randers.dk.

Hvad koster det?

Du kan finde priser på alle vores services på vores side om priser.

Erhvervsmærkatets gyldighedsperiode følger kalenderåret.

Levering

Mærkater sendes med almindelig post inden for 5 arbejdsdage til den oplyste adresse.

Fortrydelse

Du kan fortryde din bestilling af mærkater i 14 dage efter modtagelsen. Hvis du fortryder efter vi har sendt mærkaterne til dig, skal du henvende dig på Affaldsterminalen eller på Affaldskontoret med mærkatet.