Det er muligt at afholde en forhåndsdialog med kommunen, inden du sender dit projekt ind.
Hvis byggearbejdet omfatter ombygningsarbejde, herunder udskiftning af vinduer, skal du senest 14 dage forinden arbejdet forventes påbegyndt, fremsende følgende blanketter til miljøafdelingen:
- Screening for PCB
- Anmeldelse for bygge- og anlægsaffald
- Anmeldelse for asbest
I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse til opførelse af en ejendom, som skal anvendes til udlejning, skal bygherren over for kommunen på tro- og love erklære, at ejendommen skal anvendes til udlejning (Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om byggeskadeforsikring § 30A). Du kan læse mere om de særlige regler for udlejningsejendomme i styrelsens vejledning om byggeskadeforsikring.
Tro- og loveerklæring ved opførelse af udlejningsejendomme finder du her.
Bygherren skal inden færdigmelding få tinglyst servitut på udlejningsejendommen umiddelbart før byggeriet færdigmeldes. Er der flere boligenheder i ejendommen, skal servitutten tinglyses på samtlige enheder. Du kan læse mere herom på tinglysningsrettens hjemmeside www.tinglysningsretten.dk.
Vejledning til oprettelse af servitut vedr. udlejningsejendom
Når kommunen giver en byggetilladelse/kvittering for anmeldelse, vil der samtidig blive opkrævet et gebyr for byggesagsbehandlingen.