Vi ønsker at du har tillid til, at vi passer godt på dine oplysninger.
Vi har behov for dine personoplysninger for, at kunne levere en god og ordentlig kommunal service. Derfor har vi fokus på databeskyttelse, således data behandles korrekt og sikkert, og ikke kommer til uvedkommendes kendskab.
I forbindelse med behandling af din sag vil det i mange tilfælde være nødvendigt, at indhente oplysninger om dig. Det kan f.eks. være i SKAT, BBR eller CPR-registeret. Andre oplysninger beder vi dig selv om at oplyse, når du f.eks. henvender dig til os eller bruger en selvbetjeningsløsning. Når du bruger en selvbetjeningsløsning er de oplysninger, du indtaster, beskyttet og sendes direkte til Randers Kommune.
Oftest fremgår det af lovgivningen, at vi som myndighed har lov til at behandle information om dig. I de tilfælde, hvor det ikke fremgår af lovgivningen, skal vi have lov af dig f.eks. ved at bede dig om et samtykke.
I Randers Kommune opbevarer vi dine oplysninger i vores systemer. Alle oplysninger, der har betydning for en sag, vil derfor blive journaliseret og gemt. Det gælder også, når du f.eks. sender os en e-mail eller digital post.
Du har altid ret til at få at vide, hvorfra vi henter oplysninger om dig i forbindelse med behandling af din sag i kommunen. Det enkelte fagområde skal oplyse det til dig i forbindelse med sagsbehandlingen.
Når vi behandler personoplysninger om dig og gemmer dem i forbindelse med vores arbejde, følger vi de gældende retningslinjer for, hvor længe vi må opbevare dine oplysninger. Det afhænger af det enkelte sagsområde, hvor længe oplysningerne vil blive gemt. Randers Kommune sletter oplysningerne, når pligten til at opbevare dem udløber, og et eventuelt arkiveringskrav er opfyldt. Når oplysningerne er sendt til Statens arkiver eller slettet, har kommunen ikke længere adgang til dem.
Efter databeskyttelsesforordningen har du en række rettigheder i forhold til Randers Kommunes behandling af dine oplysninger. Du kan til enhver tid benytte dig af rettighederne, hvilket sker ved at kontakte kommunen. Du har følgende rettigheder:
- Ret til at se dine oplysninger (indsigtsret)
- Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som Randers Kommune behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.
- Ret til berigtigelse (rettelse)
- Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
- Ret til sletning
- I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
- Ret til begrænsning af behandlingen
- Du har visse i tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset. Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
- Ret til indsigelse
- Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
Du kan læse mere om dine rettigheder i Datatilsynets vejledning om de registreredes rettigheder, som du finder på www.datatilsynet.dk.
Vil du klage?
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på. Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk.
Det er databeskyttelsesrådgiverens opgave at understøtte at organisationen lever op til de databeskyttelsesretlige regler. Herudover bistår databeskyttelsesrådgiveren kommunens ledelse og medarbejdere med råd og vejledning om kravene til en sikker håndtering af persondata i henhold til databeskyttelseslovgivning. Du kan kontakte databeskyttelsesrådgiveren, hvis du har konkrete spørgsmål til Randers Kommunes håndtering af dine personoplysninger. Du kan læse mere om databeskyttelsesrådgiverens rolle på Datatilsynets hjemmeside.
For yderlige spørgsmål til hvordan Randers Kommune beskytter dine oplysninger, kontakt da Randers Kommunes databeskyttelsesrådgiver på dpo@randers.dk.
Databeskyttelsesrådgiveren kan også kontaktes via digital post her.