"Man maa i det mindste op i de afsides gader på ”Nordre bakke” og omkring ”Slyngborgtoften” for atter at fornemme et Pust af Fortids stille Liv og stille Lykke”. Sådan skrev den randrusianske forfatter Henrik Pontoppidan i 1885.
Den stilhed Pontoppidan oplevede på Slyngtoften i Randers blev i de følgende 50 år afbrudt af opbygningen af et helt nyt boligkvarter, der sprængte byens rammer mod nordvest.
Kimen til Slyngborgkvarteret blev lagt, da proprietær Søren Møller på gården Slyngborg døde i 1880. De 24 tønder land, som hørte til Søren Møllers gård, blev i januar 1881 købt af et konsortium. Slyngborgkonsortiet bestod af en række af byens fremtrædende købmænd og fabrikanter. De følgende årtier solgte konsortiet grunde til lokale håndværkere og bygherrer, som fyldte området med solide etageejendomme.
Randers var fra 1880’erne og frem en by i vækst, og byens industri trak arbejdskraft til fra hele landet. Mange af de nye indbyggere fandt deres hjem i Slyngborgkvarteret, der hurtigt blev et af byens tættest befolkede områder med mennesker fra alle samfundslag.
Slyngborgkvarteret er stadig i dag et af de befolkningsrigeste kvarterer i Randers. Kvarterets små arbejderhuse og store herskabslejligheder bebos af både børnefamilier, unge studerende og pensionister.