Klimaplan 2050 blev tirsdag 25. maj 2021 vedtaget af Randers Byråd, og planen har fået det officielle DK2020-stempel fra det internationale bynetværk C40, som består af de mest klimaambitiøse byer i verden.
Klimaplan godkendt til international liga
Det er første gang, at C40's standarder for klimaplanlægning udrulles i kommuner. Det sker via DK2020-klimaprojektet, som blev startet af Realdania. Randers Kommune er dermed med til at skrive historie.
Klimaplanen er blevet til gennem en bred involveringsproces. For kampen for klimaet er en holdindsats - sammen skal vi have sænket udledningen af drivhusgasser, og Randers Kommune ønsker samtidig at tiltrække borgere og virksomheder, der vil bosætte sig et sted, hvor det er let at leve bæredygtigt.
Blandt de 40 tiltag, der er kommet med i planen, er rejsning af 3000 hektar ekstra skov inden 2030, udbygning af ladeinfrastrukturen til gavn for kommende elbilister og fuld omstilling til grøn energi.
Samtidig er der stort fokus på at styrke den bæredygtige bevægelse i samfundet og udvikle samarbejder, bl.a. med landbrugsorganisationer, varmeværkerne og virksomheder, der ser store fordele i at udveksle energi og råvarer.
Randers i Klimaliga
Som ramme for klimaarbejdet har Randers Kommune etableret kampagnen ’Klimaliga Randers’, som en platform for de grønne kræfter i Randers kommune (borgere, foreninger og virksomheder), der bidrager til at skabe et mere bæredygtigt samfund. Klimaligaen skal samle, synliggøre og inspirere de, der gerne vil gøre en forskel.
Se Klimaplan 2050
Hvad er status på klimaarbejdet i 2022? Se rapport her
Bilag - for dig, der vil vide mere
- Bilag 1_Integration i eksisterende planer_Klimaplan 2050.pdf
- Bilag 2_Status på mål og indsatser i tidligere klimaplaner_Klimaplan 2050.pdf
- Bilag 3_Strategisk granskning af klimatilpasningsindsatsen_Klimaplan 2050.pdf
- Bilag 4_Samlet klima- og energiregnskab_PlanEnergi_Klimaplan 2050.xlsx
- Bilag 5_Status quo-scenarier_Klimaplan 2050.xlsx
- Bilag 6_Målscenarier_Klimaplan 2050.xlsx