I Randers Kommune vil vi sikre sammenhæng i indsatser for byens borgere. Det gælder også for børn og unge som har brug for ekstra støtte og vejledning. Randers Kommune arbejder på at fremme et sammenhængende 0-18 års perspektiv også når børn, unge og familiers behov skal understøttes af forskellige forvaltninger og afdelinger med baggrund i forskellig lovgivning.
Børn, unge og familier med behov for hjælp og støtte fra både Afdeling Børn, Skoleafdelingen, Børn og Familieafdelingen og Socialafdelingen skal mødes af én kommune, der med barnet i centrum samarbejder rettidigt og tværfagligt for at skabe fælles løsninger i samarbejde med barnet og familien. Forvaltningerne skal sammen sikre, at disse børn, unge og familier får de bedste udviklingsbetingelser såvel undervisningsmæssigt som socialt.
Specialtilbudskatalog
I vores specialtilbudskatalog finder du en oversigt over:
- Specialklasser
- Specialskoler
- Heltidsundervisning
- Specialfritidstilbud
Derudover indeholder specialtilbudskataloget også information om visitationsproceduren og visitationsprincipper.