Kommunen skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven udarbejde en spildevandsplan, som skal indeholde oplysninger om de eksisterende og planlagte kloakerede områder og andre forhold indenfor spildevandsområdet.
Efter kommunesammenlægningen har gældende spildevandsplan for Randers Kommune bestået af spildevandsplanerne fra de tidligere kommuner, samt en række tillæg dertil. Spildevandsplanerne er nu blevet samlet i Spildevandsplan 2009-2012, der giver en samlet oversigt over den eksisterende og planlagte spildevandshåndtering i Randers Kommune.
Planen er en sammenskrivning og ajourføring af de eksisterende planer og tillæg om kloakerede og planlagt kloakerede områder. Plandelen udgøres af eksisterende planer fra de gamle kommuner.
Der er også en plan for forbedring af spildevandsrensningen ved enkelt ejendomme i udpegede områder i det åbne land.
Ændringer eller inddragelse af nye områder i spildevandsplanen foretages ved udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen.
Tillæg til planen
Siden vedtagelse af Spildevandsplan 2009-2012 er der vedtaget en række tillæg dertil.
Ændringer eller inddragelse af nye områder i spildevandsplanen foretages ved udarbejdelse af et tillæg til spildevandsplanen.
Byrådet beslutter at forslag til spildevandsplantillæg offentliggøres i en periode på 8 uger, hvor det er muligt at kommentere planen. Offentliggørelsen annonceres på kommunens hjemmeside. Efter høringsperiodens afslutning behandles de kommentarer kommunen har modtaget til planforslaget. Miljø- og Teknikudvalget træffer herefter den endelige beslutning om planens vedtagelse. Endelig vedtagelse offentliggøres på kommunens hjemmeside.
Tillæg i høring
Tillæg i høring kan ses på høringsportalen.